Page 113 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 64 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:48:07 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Figur 73. Overliggeren på Fiskebækdyssens gravkammer. Skåltegnene, som er svære at erkende er optegnet med gul
farve. I baggrunden mod nord anes Frederiksborgvejen. Skåltegnene er sandsynligvis fra bronzealderen, men kan
være fra dyssens tid i tidlig bondestenalder. Foto: NBT.

det ukendt folk, de kaldte for keltere, og de mænd fra syd. Bronze kunne de ikke mere le-
kunne berette om den handel, der forgik i de vere,nuvaraltijern.Ogendnubedre,handels-
sydlige varme lande. For første gang hørte man mændene medbragte viden om, hvordan det
om vin, olivenolie og pragtfulde smykker og nye metal skulle håndteres og ville gerne for-
stoffer med farver af purpur. Knapt så spæn- tælle og vise frem. Efterhånden blev bronze-
dende var det at høre, at kobber og tin, der var støbernes håndværk ændret til jernsmedens
nødvendige for produktionen af bronze, blev – bronzen skulle støbes, men jernet skulle
sværere og sværere at fremskaffe. Nogle af de smedes. De sydlige landes jern var der tilsyne-
rejsende vovede endda at påstå, at den vigtige ladende nok af. De rejsende folk fortalte, at der
bronze, som den danske befolkning betrag- var større eller mindre mængder jernmalm
tede som tidens værdimålestok, snart ville for- overalt, sikkert også i Danmark. Kunsten var
svinde og blive erstattet af det nye, blege me- blot at udvinde jernet. På den italienske halvø
tal, som de kaldte jern og som de fremviste havde et folk, som kaldte sig etruskerne, fun-
småstykker af. Hvor bronzen kunne skinne det store mængder af jernmalm, og havde ud-
som solen, gav dette metal et blegt og hvidligt viklet jernudvindingsteknikken til fuldkom-
skin som fra månen. Kom der fugt på det nye menhed. Nu var det etruskerne og ikke læn-
metal, blev det mat eller rustent. Befolkningen gere grækerne, der dominerede handelen med
har formodentlig været skeptiske som altid kelterne i de Centraleuropæiske områder.
overfor nyt men i smug meget interesserede. I det hele taget var Europa i opbrud, og lan-
Som årene gik, forløb udviklingen stadig dene mod nord var ikke længere så interes-
mod jern. Der kom færre og færre handels- sante. Norden og hermed Furesøegnen blev et

113