Page 122 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 73 SESS: 31 OUTPUT: Tue Oct 8 14:58:37 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

venhed, var der ingen i samtiden, der havde gerkultur, der blev skæbnesvanger for Romer-
mulighed for at kunne forestille sig. riget, og som for de skandinaviske områder til
KejserAugustus forsøgte at udvide Romer- sidst kulminerede med vikingetidens hærgen
rigets grænse ved Rhinen mod nord ind i de og erobringer. Kort før år 200 blev de german-
germanskeområder,menår9lokkededenger- ske stammer så militært stærke, at de truede
manske høvding Arminius den romerske hær- Romerriget, og historien meget kort fortalt
fører og statholder Quinctilius Varus med 3 ro- handler om et stigende pres mod de romerske
merske legioner med hjælpetropper i et bag- grænser, som endte med det vestromerske ri-
hold i Teutoburgerskoven ved Kalkriese mel- ges endelige sammenbrud år 476.
lem Rhinen og Elben og udslettede stort set Endelafromernespolitikdeførsteårhund-
den romerske hærstyrke på omkring 20.000 reder efter år 0 var at indgå alliancer med de
soldater. Varus selv gennemborede sin krop germanske stammer. En alliance med for eks-
med sit sværd, da han erkendte nederlaget. empel en dansk stamme eller fyrste indebar, at
Dette blev en alvorlig forskrækkelse for ro- fyrsten fik eneret til import af romerske luksus-
merne og medvirkende til, at de opgav ekspan- varer, som fyrsten herefter kunne anvende på
sionen mod nord, som man kan gætte på også hjemmefronten til hjemlige alliancer og på den
kunne have omfattet Danmark. I stedet udbyg- måde styrke sin lokale magtposition. Lidt før
gederomernerigetsgrænseværnlangsRhinen år 200 etableredes et sådant meget stærkt fyr-
og Donau. Her lå så Romerrigets grænse stort stedømmeogrigdomscenteromkringHimling-
set fast i frem til det Vestromerske riges opløs- øje på Stevns. Dette center skulle senere få
ning år 476. storbetydningforFuresøegnenidensidstedel
Efter år 9 lå den civiliserede del af verden af romersk jernalder.
set fra vores område eller Germaniens syd for Den første del af romersk jernalder blev så-
denne grænse, og alle områder nord for græn- ledes på flere områder en brydningstid med
sen herunder Danmark var barbariske områ- markante ændringer og udviklinger. Det drejer
der, i hvert fald i romernes øjne. Da først græn- sig først og fremmest om landbrug, om tro og
seforløbet, som romerne kaldte Limes, lå fast, kult og med militær- og især samfundsudvik-
stabiliseredes forholdet mellem romerne og lingenicentrum.Altsammenforhold,somblev
germanerne sig ret hurtigt, og udviklede sig til meget aktuelle for livet på Furesøegnen. For
en relativ fredelig sameksistens med gensi- eksempel ændres gravkulturen, og i stedet for
dige kulturpåvirkninger og alliancer. På kort at brænde de døde, går man over til at begrave
sigt var det en vellykket politik for romerne. På dem. Furesøegnen er rig på fund af sådanne
lang sigt førte den derimod til en social og øko- grave.
nomisk udvikling blandt folkene i nord. De ger-
manske stammefolk fik med tiden større poli-
tisk og militær styrke. Og i løbet af det 2. år- 2.5.6 Landbruget udvikler sig og
effektiviseres
hundrede kom der stadig flere varsler om, at
urotider var nært forestående. Dyrkningen af de vidtstrakte agersystemer
Havde Varus vundet slaget ved Kalkriese, med mange små indhegnede agre ændrede
og var den romerske ekspansion mod nord lyk- sig. Kun over et kortere åremål kunne man
kedes, ville meget have udviklet sig anderle- dyrke afgrøder på et markstykke i det gamle
des i Germanien og hermed i Danmark. Nu fik system, hvorefter det måtte ligge brak i lang
områderne mod nord som nævnt ro til at ud- tid. I braklægningsperioden græssede husdy-
vikle sig og få sin egenart, blandt andet en kri- rene på markstykkerne og gødede dem samti-

122