Page 22 - j-k-skov-kend-din-egn

getiende.

ham og riget.

1536. Reformationens
I slutningen af perioden

Mange oprørske selvejerbønder
erstattes af en evangelisk-luthersk
og til Kongens Grund med Lands Lov.
skab, en overenskomst, øens godsejere
personer og rigdom under Grevefejden,
lem og rimeligvis fået stadfæstet af Kongen.
Samme vej går også bispentiende, der fremtidig
Kongemagt og adelsmagt indgår nu forbund.
indførelse. Da Grevefejden
hvori man mener at kunne skimte de stavnsbundne
skal give ham Gaard. Kan han ikke det, må Kongens
tægter tredoblet fra 100.000 til 300.000 tdr. korn årlig.
1446. Lollands Vilkaar. Det er et af de ældste dokumenter,
gen som øverste styrer, ligesom det mægtige kirkegods, ca.
Den første,
Husmand. Den Jorddrot, som har en saadan på sit Gods,
var forbi,
give ham gård på kronens gods og dele ham fra sin Husbond
forværres forholdet mellem konge
det, at den katolske kirke styrtes for i den kommende tid at
ligeret adelstand. Adelen, der var blevet en del svækket på
der nu er ovenpå, vælger at styre riget støttet af en højt privi-
sin ære og fordel ved at slå tæt kreds om Kongen og tjene
vælger nu at søge
l/3 af rigets hartkorn, til evig tid lægges ind under kronen.
kirkeordning med Kon-
kaldes kon-
vorned-
har sluttet sig imel-
Foged
holdtes i oktober 1536 en rigsdag i København, hvor der sker
Kongen for at løse deres hals. Derved fik kronen sine ind-
måtte afstå deres jord til
Deri bestemmes bl.a.: at ingen, som er hel og før, skal være
D€ FOROAttlS
.(\
ge adelsvældes tid.
og adel, og rigsrådet
,4:ixl
.,fr ,>)'
-/.1.? ':,,u, 1
KÆttpeR
den 1645 og til Enevældens indførelse

spiller herre. Tiden fra Brømsebrofre-
1660 er da den egentli-