Page 75 - Bogen om Karl K. Nielsen

Karl Nielsen fremviser del af
en lerpotte, der er sammen-
limet af flere potteskår.
Ve d gen e ralfors am I in ge r
fremviste Kørl altid nye
F I o kø I hi s t o r i s ke a rkiv)
museumsgenstande.
(Foto: Værløse

\,h

J

,'L'(

(

__,1
næsten altid finde ud af, hvilken tid, de tilhører især hvis
skårerne har ornamenter eller det er rand-, bund- eller
bugskår. Hvis der også er hanke eller ører på dem, giver de
os et godt grundlagfor datering.
Videnskabsmænd har for længst opstillet de forskellige ler-
kartyper i en kronologisk tidstavle, som i store træk næppe
kan gøres bedre. Måske kan der komme ændringer i specielle
tidsafsnit, der berører hinanden eller ligefrem overlapper hin-
anden, som f.el<s. romersk, keltisk eller germansk jernalder;
men i det store og hele er pottemagernes arbejde gennem
tiderne et udmærket objeh at datere efter.
Det er næsten altid potteskår, der optræder i størst mæng-
de somfund ved udgravningsarbejder. Mens jern ruster bort,
og træ rådner kan potteskår under heldige omstændigheder
holde sig i tusinder af år. De er ret bestandige, kan gemmes i
årevis uden tilsyn; altså et taknemmeligt materiale.
Hvorfor stil og ornamentik har vekslet gennem tiderne, må
velforklares på denne måde: Deførste lerkar man kender her
i landet, er spidsbundede. Det varfor at de kunne stå i et ild-
sted af runde sten, samlede i en lcrans, og efter kogningen
kunne de stå i jorden, som udgjorde teltgulvet. Senere fandt
man ud af, at denne facon ikke var så god, og gik over til
andre former
Handelsforbindelserne sydfra har flere gange præget for-
men og ornamentiken; men en skiften i menneskets mentalitet

-73-