Page 74 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 74

\
                                   redegørelsen begynder  med nr. I nordligst i sognet og deref-
                                   ter gås mod syd til Kirke Værløse,  Bringe, Jonstrup Vang,
                                   Hareskovene og Nørreskov  - en lille rundrejse  med andre ord.
                                   Enkelte  lokaliteter   for  oldsagsfund  går med i  fremstillingen
                                   mærkede  med bogstaver  fra  A-F i samme  rækkefølge som tal-
                                   lene.
                                     Vi skal frem til oldtidsminde  nr. 4 i Karl Nielsens beskri-
                                   velse. Under dette nummer fortæller han om højen på Ryget,
                                   der pryder forsiden  på foreningens  årsskrifter:
                                     4. Stærh  bevokset  høj. Ligger lidt vest  for  Ryget skov. Det
                                   vides, at den har været  bevokset  i ældre  foll<s  minde. På gam-
                                   le kort kaldes  stedet omkring højenfor lfilhøjs agre. Vækster-
                                   ne på højen er: Eg, ask, røn, tjørn,   fuglekirsebæri  hassel, ikke
                                   mindre end 4 vildabild  (skovkrabber),  underkuet bøgepurl,
                                   slåen, kaprifoleum  og bregner Urmager Larsen, Kirke Vær-
                                   løse,  fortælleri  at i hans barndom   førte  en sti i sneglegang til
                                   højens top og børnene legede  skjul i vildnisset. Højen ser ud
                                   til at have haft besøg af »skattegravere«,  da der er spor af
                                   gravninge4 oveni, men udgraverne  er aldrig kommet så langt
                                   ned, som evt. grav og gravgods  skulle ligge,  så den er i en vis
                                   forstand  urørt.
                                   Højen er den yderste  i en række  af bronzealderhøje  (syv ialt),
                                   hvis videre  linieføring går over den nuforsvundne  Laanshøj.
                                   Sådanne  højrækkea mener man at kunne påvise, giver os old-
                                   tidens veje, der harfulgt disse. Højene harværet  ledefyr i den
                                   tids trafik, eller også har oldtidens  folk  lagt deres døde langs
                                   den alfare vej. Fra Hvilehøj  er der vid udsigt mod  vest og syd.
                                   Roskilde  Domkirkes tårne ses.
                                     Sådan lød Karl Nielsens  malende beskrivelse, meget lig
                                   kunstmaler  Rud. Jacobsens tegning  af højen med dens karak-
                                   teristiske bevoksning.


                                   Hvorfor samler man på potteskår?
          Karls  artikkel om potte-
          skår er en underholdende
                                   Som et andet eksempel på Karl Nielsens  formidling af arkæo-
          og oplysende artikkel om
          et vanskeligt arkæologisk  logisk viden-er hans lille artikel om et stort og vanskeligt
          emne. Med artiklen håber  emne. Formålet ud over almindelig underholdning  kan have
          Karl at  få Jlere  tilbage-  været  et ønske fra Karl Nielsen  om at give folk i sognet en
          meldinger til museet om  praktisk viden om de forskellige perioders typiske  keramik.
          fund  afpotteskar.       Hvis man fandt potteskår på marken  eller i haven, så ville
          F lintafs  I ag og p otte s kår  man nu henvende sig til museet. En stenøkse  var jo ikke til at
          er de hyppigste  sporfra  tage fejl af.
          oldtiden.                  Karl Nielsens  enkle pædagogiske og rigt illustrerede  artikel
                                   lyder således:
                                     Fra de ældste tider har menneskene  kendt pottemagerkun-
                                   sten, kendt til at  forme  lerkar og lært sig at brænde dem.
                                     Potter og lerkar  har akid været  præget af tidens stil,  facon
                                   eller ornamentik, og når man  finder  pottskåri knn man derfor



                                              -72-
   69   70   71   72   73   74   75   76   77   78   79