Page 74 - Bogen om Karl K. Nielsen

\
redegørelsen begynder med nr. I nordligst i sognet og deref-
ter gås mod syd til Kirke Værløse, Bringe, Jonstrup Vang,
Hareskovene og Nørreskov - en lille rundrejse med andre ord.
Enkelte lokaliteter for oldsagsfund går med i fremstillingen
mærkede med bogstaver fra A-F i samme rækkefølge som tal-
lene.
Vi skal frem til oldtidsminde nr. 4 i Karl Nielsens beskri-
velse. Under dette nummer fortæller han om højen på Ryget,
der pryder forsiden på foreningens årsskrifter:
4. Stærh bevokset høj. Ligger lidt vest for Ryget skov. Det
vides, at den har været bevokset i ældre foll<s minde. På gam-
le kort kaldes stedet omkring højenfor lfilhøjs agre. Vækster-
ne på højen er: Eg, ask, røn, tjørn, fuglekirsebæri hassel, ikke
mindre end 4 vildabild (skovkrabber), underkuet bøgepurl,
slåen, kaprifoleum og bregner Urmager Larsen, Kirke Vær-
løse, fortælleri at i hans barndom førte en sti i sneglegang til
højens top og børnene legede skjul i vildnisset. Højen ser ud
til at have haft besøg af »skattegravere«, da der er spor af
gravninge4 oveni, men udgraverne er aldrig kommet så langt
ned, som evt. grav og gravgods skulle ligge, så den er i en vis
forstand urørt.
Højen er den yderste i en række af bronzealderhøje (syv ialt),
hvis videre linieføring går over den nuforsvundne Laanshøj.
Sådanne højrækkea mener man at kunne påvise, giver os old-
tidens veje, der harfulgt disse. Højene harværet ledefyr i den
tids trafik, eller også har oldtidens folk lagt deres døde langs
den alfare vej. Fra Hvilehøj er der vid udsigt mod vest og syd.
Roskilde Domkirkes tårne ses.
Sådan lød Karl Nielsens malende beskrivelse, meget lig
kunstmaler Rud. Jacobsens tegning af højen med dens karak-
teristiske bevoksning.

Hvorfor samler man på potteskår?
Karls artikkel om potte-
skår er en underholdende
Som et andet eksempel på Karl Nielsens formidling af arkæo-
og oplysende artikkel om
et vanskeligt arkæologisk logisk viden-er hans lille artikel om et stort og vanskeligt
emne. Med artiklen håber emne. Formålet ud over almindelig underholdning kan have
Karl at få Jlere tilbage- været et ønske fra Karl Nielsen om at give folk i sognet en
meldinger til museet om praktisk viden om de forskellige perioders typiske keramik.
fund afpotteskar. Hvis man fandt potteskår på marken eller i haven, så ville
F lintafs I ag og p otte s kår man nu henvende sig til museet. En stenøkse var jo ikke til at
er de hyppigste sporfra tage fejl af.
oldtiden. Karl Nielsens enkle pædagogiske og rigt illustrerede artikel
lyder således:
Fra de ældste tider har menneskene kendt pottemagerkun-
sten, kendt til at forme lerkar og lært sig at brænde dem.
Potter og lerkar har akid været præget af tidens stil, facon
eller ornamentik, og når man finder pottskåri knn man derfor

-72-