Page 73 - Bogen om Karl K. Nielsen

omtalt i et senere afsnit i denne bog om hans udgravnings-
virksomhed. I årsskriftetfra 1952
Men Karl Nielsens formidlingsvirksomhed omfatter også skrev Karl Nielsen om
alle kendte oltidsminder i
mange andre almindelige artikler som er publiceret i årsskrif-
sognet. Beretningen var
terne.
et godt el<sempel på hans
Som eksempler skal i det følgende fremhæves hans to beret-
store indsats som formid-
ninger om, »OLDTIDSMINDERNE I VÆRLØSE SOGN« ler afegnens historie.
og »HVOMOR SAMLER MAN PÅ POTTESTÅR?«.
Oldtidsminderne i Værløse Sogn
Allerede i årsskriftet fra 1952 skriver Karl Nielsen om old-
tidsminderne i sognet. Det store forarbejde har han allerede
gjort, da han sidst i ffrrerne skrev kladden til »SOGNETS
ÆLDSTE HISTORIE«, der som nævnt aldrig blev renskrevet
og udgivet.
Beskrivelsen i årsskriftet er komplet, og er den første af sin art
om egnen. Alle oldtidsminder og fund kendte på tidspunktet
er beskrevet og kommenteret på Karl Nielsens karakteristiske
fortællende facon. Mange af fundene er hans egne. Her skal
kun medtages indledningen, samt Karl Nielsens beskrivelse
afbronzealderhøjen på Ryget, som er kendt som forsideteg-
ning på alle foreningens årsskrifter.
Karl Nielsen indleder historien således:
»Stigende økonomiske konjulåurer for vort land, fæstevæ-
senets ordning efter faste regler, udskiftningen, (d.v.s. det
gamle jordfællesskabs afløsning med større sammenhængen-
de marker omkr. 1775) samt endelig stavnsbåndets ophævel-
se 1788, §orde, at de danske bønderfik større interesse i at
få så meget som muligt ud af deres jord.
Man begynder at indvinde agerland, hvor derfør var pløjet
udenom. Jordarealer blev rensetfor sten og krat, vandlidende
jord blev drænet, åløb reguleret, så mere engjord kunne
udnyttes, og endelig kom turen til markernes høje og dysser
som blev sløjfede i mængde. Også i vort sogn er der sløjfet
dysser og høje, kun et par stykker erforblevet på deres plads
fra oldtidens dage, og grunden til, at disse er urørte, slryldes
sikkert den overtro, der varforbundet med disse høje.
I skovene er det gået lidt bedrefor oldtidsminderne. Skoven
tilhører staten, og ingen havde interesse i atfierne højene og
dysserne der for jordens slEld, dog er stenene i flere tilfælde
frarøvet dem, idet de kunne kløves til overliggere til stenkister
over bæk og åløb. Der kunne laves lange stenbjælker af de
største, og mange kunne bruges uden tilhugning, da grav-
knmmerstenene altid var flade på den indvendige side.
I det følgende vil jeg med støtte af oplysninger fra Natio-
nalmuseets arkiv gennemgå de i sognet bevarede , sløjfede og
ødelagte dysser, høje og andre oldtidsminder. På en kortskit-
se over kommunen vil de være mærkede med tallene l-37, og

- 71 -