Page 117 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 117

;  "tl
                                  -)                Y
                    T             1


          :
         i                re

                                    \
                                   \i\




                                                           I r
                                                          I
                                  qn










      Men Karl K. Nielsen kan ikke blot se, han besidder  også -  Et pressefoto,  der viser Karl
    på sin egen stilfærdige måde - en smittende ildhu. Hanformår  Nielsen i hans stue i Kirke
    at delagtiggøre  andre i sine interesser,  og i årenes  løb har han  Værløse  med nogle af de
    samlet en ikke helt lille skare omlcring sig, der kommer, når  bedste  oldsager  fra  samlin-
    han har brugfor  en hjælpende hånd ved undersøgelsen afde  gen. Karl var netop  blevet
    spor affortids virke, som han med sit sikre instinh harfundet  berømt.  Billedet blev taget
                                                             kort efte4 at han blev optaget
    frem  til.                                               som denførste  amatør i Old-
      Den, der slcriver  dette, mødte  første  gang Karl K. Nielsen  skriftsselskabet  i 1948. Han
    ved udgravningen  i Værløse kirkefor  nogle år siden. Kirkeud-  vidste  ikke at  fremtiden  rum-
    gravningen var dafremmed  markfor  Kulsvieren, men det var  mede  næsten  30 års ørbejde
    en oplevelse at se, hvor sikkert han greb opgaven an, og hvor  for  Værløse Museum  i arkæo-
    hurtigt han blevfortrolig  med kirkeudgravningens  særlige vil-  logiens  tjeneste. En indsqts,
    kår og problemer  Høn arbejdede  energisk,  men behersket og  der gjorde  ham til hovedper-
    forsigtigt,  dygtigt og klarhjernet.  Og samtidig kunne  man  sonen i denne biografi og
    næppe  tænke sig nogen behageligere  arbejdsfælle,  altid glad  fortjent  til at blive husket af
                                                             eftertiden, som en afvor tids
    og ligevægtig, og bag hans venlige og beskedne   fremtræden
    trådte hans dybe kærlighed til sin egn og dens  fortid  klart  bedste  og  Jlittigste  amatør-
                                                             arkæologer
    frem.
      Mon ikke denne kærlighed  er hovedhjørnestenen  i Karl K.
    Nielsens arbejde, og mon han var nået så vidt uden  den?
      Lad disse linier da ikke blot være en hyldest til arkæologen



                                           1;,5 -
   112   113   114   115   116   117   118   119   120   121   122