Page 117 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 117
; "tl
-) Y
T 1
:
i re
\
\i\
I r
I
qn
Men Karl K. Nielsen kan ikke blot se, han besidder også - Et pressefoto, der viser Karl
på sin egen stilfærdige måde - en smittende ildhu. Hanformår Nielsen i hans stue i Kirke
at delagtiggøre andre i sine interesser, og i årenes løb har han Værløse med nogle af de
samlet en ikke helt lille skare omlcring sig, der kommer, når bedste oldsager fra samlin-
han har brugfor en hjælpende hånd ved undersøgelsen afde gen. Karl var netop blevet
spor affortids virke, som han med sit sikre instinh harfundet berømt. Billedet blev taget
kort efte4 at han blev optaget
frem til. som denførste amatør i Old-
Den, der slcriver dette, mødte første gang Karl K. Nielsen skriftsselskabet i 1948. Han
ved udgravningen i Værløse kirkefor nogle år siden. Kirkeud- vidste ikke at fremtiden rum-
gravningen var dafremmed markfor Kulsvieren, men det var mede næsten 30 års ørbejde
en oplevelse at se, hvor sikkert han greb opgaven an, og hvor for Værløse Museum i arkæo-
hurtigt han blevfortrolig med kirkeudgravningens særlige vil- logiens tjeneste. En indsqts,
kår og problemer Høn arbejdede energisk, men behersket og der gjorde ham til hovedper-
forsigtigt, dygtigt og klarhjernet. Og samtidig kunne man sonen i denne biografi og
næppe tænke sig nogen behageligere arbejdsfælle, altid glad fortjent til at blive husket af
eftertiden, som en afvor tids
og ligevægtig, og bag hans venlige og beskedne fremtræden
trådte hans dybe kærlighed til sin egn og dens fortid klart bedste og Jlittigste amatør-
arkæologer
frem.
Mon ikke denne kærlighed er hovedhjørnestenen i Karl K.
Nielsens arbejde, og mon han var nået så vidt uden den?
Lad disse linier da ikke blot være en hyldest til arkæologen
1;,5 -