Page 114 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 114

den endnu i skellet og en banet  sti  førte  til den  fra  vejen til
                                   Mosegaarden.
                                       Poul Petersens  far,  den gamle Laurits  Petersen  hentede
                                   vand der. Brønden  var en vippebrønd  ogAndersenfortalte,  at
                                   der stod en kløftet stamme, og i den var lagt en tyndere  vip-
                                   pestang med  en stor sten som kontravægt.  I midlertid rådne-
                                   de den kløftede  stamme og i den senere tid blev vandet  hejst
                                   op med reb i spand.
                                     Der var enfirkantet trækarm  omkring brønden af ca. 75 cm
                                   højde.
                                     Da det lmeb med at  finde  stedet hvor brønden skulle være,
                                   kom på min  foranledning   den gamle  bestyrer  fra  Langkjær-
                                   gaard, Knud Jensen tilstede  og han  fortalte,  at han havde
                                   været  på gården i 40 år og i sin ungdom  da Lille Værløse  fik
                                   vandværkfyldte  han brønden,  og hanfortalte  os som iførste
                                   omgang  skuffede os en del, nemlig at brønden  var bygget af
                                   mursten. vi havde  bestemt regnet med en kampestensbrønd.
                                   En murstensbrønd  var jeg  nemlig  ikke megetfor at gøre ældre
                                   end ca. 100 år idet jeg kunne huske  fra  min barndom,  at
                                   brøndene ved Statsbanernes  huse alle var af mursten  og
                                   København-Korsørbanen  var anlagt  for  lidt over 100 år
                                   siden. Statsbønernes brøndgraver er sagtens gået  fra  hus til
                                   hus og gravet brønde, og han har villet have materialerne
                                   hurtigt  frem,  mens bønderne havde tid nok til at bygge deres
                                   af s amme nbunke de marks te n.
                                     Murstenene  var  formsten  med cirkeform  og passede  særde-
                                   les godt sammen,  mellem hver  sten enfuge  så tynd som en bly-
                                   antstreg, og det var vanskeligt,  at vriste  en enkelt sten ud afet
                                   skifte.
                                     Brønden var 2,30 m til underkant af murværk, derpå en
                                   karm af træ på 5 cm's tykkelse,  som var temmelig  mør af råd,
                                   fordi  den sikkert har været udsat  for  tilgang af luft, når der
                                   har været lidt vand i den om sommeren,  eller den ganske  sim-
                                   pelt har været  tør. Under  karmen eller træfundamentet   §k
                                   bunden grydeformet ned i blåleret vel 30-40 cm. Måske  lavet
                                   under oprensninger  i årenes  løb, og derfor var der ingen gam-
                                   le ting i brønden.
                                      Knud Jensen  fortalte  at han, da han sløjfede brønden i
                                   1920'erne  rev de øverste  skifter ned i brøndenfor  at spade  og
                                   andre redsknber ikke skulle nå dem, og hækken kunne  gro
                                   over den tilknstede  brønd. Efter dette må man tro, at brønden
                                   har været ca. 3 m dyb under  brøndknrmensfod.
                                     Den var 1  , 10 m i indvendig mål og de enkelte stens størrel-
                                   se: 12,5x5x25-20  cm.
                                     Der var 40 skifter i den mur, som stod tilbage.
                                     Jeg tør ikke sige, at stenene  var den såknldte  Flensborger-
                                   sten, men jeg tror det ikke. De var ikke brændt som en klinke,
                                   var afret løs konsistens, ingen klang,  farven   ret gullig, hvor
                                   Flensborgstenen  ofte knn være helt grøn af hårdbrændthed.




                                             - 112 -
   109   110   111   112   113   114   115   116   117   118   119