Page 115 - Bogen om Karl K. Nielsen

Den har været modtagelig for frost, idet et par af de øverste
skifter var spaltede, d.v.s. delt på midten af den lange led.
Brønden varfint bygget, helt lodret til bunden og uden afii-
gelserfra cirklen. Det har været en meget dygtig brøndgraver
Der fandtes en del potteskår i brønden, ca 3-4 kurvefulde,
men bortset fra nogle enkelte var de alle af nyere dato, altså
fra den tid da brønden blev sløjfet (1920).
Der var skår af tallerkener og kopper med Meisnerstempel,
muselmaletfajance og porcelæn og iøvrigt en del plovskær og
hønsenet.
Frk. Inger JensenVesterbo 2, nr. 17 har et maleri af Lang-
kjærgaardfra omkring 1900 og her ses brønde med karm og
vippestolpe.
I 1914 da Poul Petersen overtog Mosegaarden var der end-
nu træknrm om brønden, men han kan ikke huske, at de har
hentet vand der
Sådan slutter beretningen om brønden. Havde en arkæolog
i stedet fundet brønden om 1000 år, ville der nok blive glæde
over de mange spændende skår, men vi havde mistet et styk-
ke spændende lokalhistorie.

Værløseegnens SKALK

Når man skal skrive om et menneske, der har levet længe, må
det være resultaterne, som vedkommende har præsteret, der
tæller, og de midler der er brugt. Nogle af de vigtigste af Karl
Nielsens arkæologiske arbejder og aktiviteter er beskrevet i
det foregående og ofte med Karl Nielsens egne ord.
Uden forbehold er resultaterne imponerende. De giver Vær-
løseegnen en forti( rødder og identitet. Resultaterne blev
opnået i fritiden ved fli( dygtighed og samarbejde. Læseren
må selv være med til at bedømme personen, der stod bag.
Det er karakteristisk, at hver gang man spØrger personer,
der har arbejdet tæt sammen med Karl Nielsen, så er de ikke
kommet tæt ind på personen, Karl. Selv besøgte jeg l972Karl
Nielsen en søndag på Mosegaarden for at fremvise nogle old-
sager, jeg havde fundet på markerne ned til Sækken ved Fa-
rum sø. Man var ved at anlægge en golfbane der. Flere fine
ting var der imellem. Karl Nielsen var interesseret, men reser-
veret.
Det kunne jeg forstå, for vi stod i Øverstestuen i Mosegaar-
den, hvor det bugnede med æsker og kasser med fund som
Karl Nielsen selv havde gjort. Karl Nielsen viste størst inter-
esse for den gamle skotøjsæske som mine oldsager var med-
bragt i. Karl fortalte, det var en særlig kasse fra Importøren.
Den havde jeg i mange år haft stående derhjemme. Karl
opfordrede mig til på et tidspunkt at overlade oldsagerne til
museet. Året efter, da årsskriftet kom, læste jeg, at Karl hav-
de beskrevet mine fund på golfbanen under >>I årets løb«!

- 113 -