Page 11 - Bogen om Karl K. Nielsen

Mere opmuntrende var turen med forældrene til juleudstilling
i Sorø. Karl så her for første gang et mekanisk legetøjstog,
som kørte rundt >>uden anvendelse afkraft«. Der var også en
nisse, som kunne nikke med hovedet, og i følge hans far sag-
de den i takt med nikkene: »Kom og køb«. Lillejuleaften bag-
te hans mor æbleskiver ad libitum, og så fulgte juledagene
med alt, hvad der hørte til af nyttige gaver, god ma( juletræ
og godter. Nytårsaften blev også regnet for en fest med hjem-
søgelse af de nærmeste naboer for efter gammel skik at slå
skårne urtepotter itu på trappestenen. Som moderen fortalte,
varede julen til Helligtrekonger - og først da blev juletræet
»klædt af« og smidt ud.
I Slaglille gamle skole.

Fik efter 1805 matrm 2 af
q
ffi ir før 1925, hvor skolen endnu fra
Slaglille by. Bygningen - opført
1883 - er nu i privat eje.
Foto efter gammelt postkort
TreI var i funktion.
(Foto : Lokalhistorisk Arkiv
i Sorø).
ffiW n,ll1, {,i
t
ll '
. ral'n

I 1910 begyndte skolegangen i Slaglille Forskole, og ud over
de almindelige fag var der timer i landbrugskundskab, knyttet
til skolens 7 tønder land landbrugsjord og en særlig bygning
med redskaber og ikke mindst med grise, køer og heste, som
lærere og elever passede og plejede i fællesskab. Karls ab-
solutte yndlingsfag var dog historie, men ellers ved vi kun lidt
om, hvordan hans skoletid formede sig. Alt tyder dog på, at
han må have været en meget lærenem og aktiv elev.
Sammen med sin bror Hans begyndte Karl at spille violin.
Trods de uundgåelige skænderier og slåskampe brødre imel-
lem, gik de helt godt i spænd sammen, i hvert fald når det dre-
jede sig om at musicere. Hverken moderen eller faderen var
musikalske, og der kom således et helt nyt moment ind i fami-
lielivet. Når Karl underholdt, og det gjorde han gerne - enten
på violin eller mandolin - var det mest tidens døgnmelodieq
som holdt for, men også mere klassisk musik fandtes efter
sigende på repertoiret.
10-12 år gammel begyndte Karl for første gang at tjene
ekstra lommepenge ved at hjælpe til på de omliggende gårde,
og her kom hans faglige kundskaber fra skolen ham til stor
nytte. Skoleundervisningen var på den tid kun hver anden
dag, så der var »ledige« dage til andre og lønnede formåI, og
pengene brugtes ikke til mere flygtige ting, men stort set alle

9-