Page 10 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 10
Megen leg foregik i omegnens skove og ved nogle gravhøje
i nærheden af huset. Specielt sidstnævnte sted forekom
spændende men også lidt uhyggeligt, fordi hans mor havde
fortalt, hvor farligt det kunne være, hvis man vækkedehøje-
nes trolde, nisser og vætter og hvem, der nu ellers boede inde
bag græstørvene og stenene. Det gjaldt om at være både for-
sigtig og stille under legen, ellers kunne højfolkene gøre stor
fortræd.
Karl lagde senere i sit liv, hvor han talte om overtro og klo-
ge mænd og kvinder ved forskellige lejligheder, ikke skjul på
sin mors overtro og hendes tilbøjelighed til i sygdomstilfælde
at hidkalde Jens Pæsen fra Pedersborg eller senere den kloge
kone Ellen fra Balstrup. Hun mente fuldt og fast, at de besad
skjulte kræfter, som den almindelige læge ikke havde.
Jens Pedersen - kaldt Jens
Pæsen, 1840-1924. Noget af det, der iøvrigt fæstnede sig i Karls barndomse-
Efter et være Jlyttet fra Hessel- rindringer, var naturligt nokjuletiden og herunder den noget
by ved Skælskør i 1888, hvor problematiske dag, hvor julegrisen måtte lade livet for at bli-
hans gård brændte, til Vejbjerg- ve til pølser, finker, sylte og saltet flæsk, som blev lagt på bis-
gaard i Pedersborg ved Sorø, meren for at blive vejet stykke for stykke. Børnene krøb alle
begyndte hans virke som »klog
under dynen, når deres velfodrede ven grisen ved slagtningen
mand«. Hans folkemedicinske
begyndte at skrige hjerteskærende.
virlrsomhed blev udøvet fra »kli-
nikken« på gården, men Jens
Peders en rej s te efterhånden
også landet rundt for at tage
folk i kur mod allehånde syg-
domme. Trods myndighedernes
gentagne forsøg på at stoppe
hans ulovlige virlesomhed, vok-
sede patientkredsen, der på et
tidspunh talte 17.000 pd lands-
basis. Sinfemte domfor kvak-
salveri /ik Jens Pedersen i l-ii.-*
1918. Han var da 77 år gam-
mel men fortsatte til sin død i
1924 med datteren Marie
Jensen som sin hjælper og
senere efterfølger '' i r, I
I h.t. »Traps Danmark« fra 1954 er der tale om »enforstyrretjættestue«
og »resterne af et forstyrret gravkammer«.
Fotoet viser kun den østligste ubevoksede høj, idet nabohøjen er totalt
dækket af en tæt bevoksning.
(Foto: Kaj E. Hermansen).
-8-