Page 31 - Forladt fra Historisk Forening Værløse

ste, seminarieelevs skolegang, når Knudsen (Knud Hjortøs storebror). voksende gruppe af hårdtarbejdende
han passerede gården på sin vej til Den mellemste bror, Christian, ar- industriarbejdere skal have mad på
og fra seminariet i Jonstrup. Knud er bejder på skift som tjenestekarl på bordet – og de spiser mange kartof-
en enspænder og har ikke haft no- sine brødres gårde, indtil han nogle ler. Så mens der kører færre læs med
get udpræget kammeratligt forhold år senere køber Annexgården, den tørv ind ad Frederiksborgvejen, stiger
til de tre jordbundne, næsten jævn- tidligere præstegård i Kirke Værløse. antallet af vogne med karto�er på
aldrende, drenge på Fuglebækgaard. Peder og Johanne Marie får af- den gamle forsyningslinje til Køben-
Han har heller ikke høje tanker om tægtsbolig i den ene ende af Fug- havn.
egnens bønder og deres, i hans øjne, lebækgaards stuehus, mens Hans
simple bondeliv, som han har be- indretter sig med sin kone Birthe i Bonden forlader gården
sluttet at lægge bag sig. Nu vil han til den anden del af huset. Som tyende Alligevel kommer det nok ikke helt
København for at studere – og skri- har de to karle og en tjenestepige. ubelejligt, da der i starten af 1910
ve. Han ser muligvis allerede sig selv dukker nogle herrer fra Krigsmini-
som en kommende, anerkendt for- Gyldne tider slutter steriets krigsbestyrelse op. De har til
fatter – under navnet Hjortø, Knud Da Birthe føder sønnen Peter i 1903, opgave at skaffe jord til en stor mi-
Hjortø. er de gyldne tider for bønderne på litærlejr ved Værløse. Rigsdagen har
Værløseegnen for nedadgående. Det i 1909 vedtaget en ny hærlov, som
Efter at vandmøllen er væk, fortsæt- er for længst slut med de høje korn- bestemmer, at der skal oprettes
ter konkurrencen mellem vindmøl- priser på verdensmarkedet, og den nye militærlejre og øvelsesanlæg til
lerne i Jonstrup og Kirke Værløse. givtige københavnerhandel er på re- hærenhederne på de københavnske
Kroejeren, som driver den nyere og tur som følge af konkurrence fra de kaserner, som er klemt inde i byen
mere moderne mølle i Kirke Vær- nye andelsejede mejerier og slagteri- og mangler plads til skyde- og øvel-
løse, klarer sig tydeligvis bedst. Jon- er i Nordsjælland. Andelsvirksomhe- sesaktiviteter. Det besluttes, at der
strupmøllens vinger bliver taget ned derne kunne allerede fra slutningen skal etableres nye lejre og øvelses-
omkring år 1900 og kommer ikke op af 1800-tallet benytte den nyanlagte områder til infanteriet ved Værløse,
igen. Frederikssundbane til at få deres va- Høvelte og Sandholm, mens artille-
rer bragt hurtigt og nemt ind til ho- riet får en lejr ved Avedøre.
Hver sin gård vedstaden, og da Slangerupbanen Lejren ved Værløse skal være den
I 1899 beslutter Peder og Johanne kommer til i 1906, øges konkurren- største: En dobbeltlejr til to bataljo-
Marie Mathiasen på Fuglebækgaard, cen yderligere. Samtidig sker der det, ner med hver �re soldaterkompag-
at det er tid til generationsskifte. De at den lukrative tørvehandel svinder nier. Det får konsekvenser for Fugle-
har en veldrevet gård, penge på ki- ind, efterhånden som københavner- bækgaard og dens beboere. I starten
stebunden og vil sikre sig, at deres ne begynder at fyre med kul. af 1910 får Hans Mathiasen et til-
tre voksne sønner kommer godt i På Fuglebækgaard holder de skin- bud, der fører til, at Krigsministeriet
vej. Den ældste, Hans, overtager det på næsen ved blandt andet at i løbet af sommeren køber gården,
slægtsgården, mens den yngste, dyrke karto�er - selv om det ikke er som dermed atter skal tjene landets
Peter, benytter sin arvelod til at en afgrøde, som jorden på egnen er militærmagt. Ministeriet køber sam-
købe nabogården Hjortøgaard af Ole specielt velegnet til. Men storbyens tidig broderens gård, Hjortøgaard,
29