Page 27 - Forladt fra Historisk Forening Værløse
P. 27

den  sidste  del  af  fabrikken  lukker,   at seminariet kom så langt væk fra   Værløse.  Med  sin  kone  Inger  Hans-
       bliver hovedbygningen i 1808 over-  København,  at  eleverne  ikke  blev   datter får Matis Knudsen 10 børn. Da
       taget  af  Det  kongelige  Skolelærer-  lokket  ud  i  storbyens  fristelser.  Det   Matis dør i 1838, i en alder af 46 år,
       seminarium, Blaagaard Seminarium.   kan være en af årsagerne til, at se-  driver  Inger  gården  videre  sammen
       Seminariet,  der  var  oprettet  som   minariet blev placeret i de ledige lo-  med sine børn. I 1849 beslutter hun
       kongerigets  første  lærersemina-   kaler i Jonstrup, hvis natteliv var til at   at  skifte,  hvorefter  den  næstældste
       rium i 1791, skifter navn til Jonstrup   overse.                         søn, 27-årige Peder Mathiasen over-
       Statsseminarium,  da  det  �ytter  i                                     tager gården.
       starten af 1809.  Fra sine bygninger   Vandmøllen  i  Jonstrup  fortsætter
       med udsigt til Fuglebækgaards mar-  som korn- og melmølle, men driften   I  Jonstrup  skyder  et  nyt  markant
       ker gør seminariet klar til at blive en   er i perioder ustabil, da den rammes   byggeri op - en stor vindmølle. Nu
       toneangivende institution inden for   af en række uheld og tekniske pro-  får  den  ustabile  vandmølle  hård
       læreruddannelsen.  De  kommende     blemer.                              konkurrence.
       dimittender  skal  føre  landets  nye
       skolereformer ud i livet, hvilket ikke   Da genopbygningen i København er   På  Fuglebækgaard  får  Peder  også
       mindst bøndernes børn vil komme til   ved at være afsluttet omkring 1830,   byggeblod  på  tanden  –  konjunk-
       at nyde godt af.                    bliver det igen gyldne tider for land-  turerne  er  fortsat  gode.  I  1850  går
                                           bruget.  Englænderne,  som  havde    han i gang med at få bygget et nyt
       Seminariet nedkæmpet                ødelagt København, bliver nu en ge-  stuehus. En prangende grundmuret
       Baggrunden  for  �ytningen  af  den   vinst – ikke for byen, men for bøn-  bygning  med  stilmæssige  detaljer
       fredelige  skole  var  ganske  drama-  derne! Det er nemlig ikke mindst den   som  savtakgesimser  og  markante
       tisk.  Blaagaard  Seminarium  holdt   engelske  industrialisering,  som  er   buestik over døre og vinduer - no-
       oprindeligt  til  på  lystslottet  Blaa-  med til at skabe stærk efterspørgsel   get helt nyt for den tids almindelige
       gaard  på  Nørrebro,  men  var  blevet   efter korn - til den voksende arbej-  bøndergårde. Gården udstråler solid
       husvild under bataljerne i forbindel-  derklasse.  Det  betyder  dog  samti-  dansk bondevelstand.
       se med Københavns Bombardement      dig, at det nu er englænderne, der
       i 1807. Slottet og dets have var først   får  nationaløkonomiske  problemer,   En vandvittig idé
       centrum for kampe mellem danske     hvorfor de midlertidigt indfører nog-  I sidste halvdel af 1860’erne får bo-
       og  engelske  styrker.  Siden  indret-  le importbegrænsende kornlove. Da   tanikeren, dr. phil. P. A. Heiberg, en
       tede englænderne en kanonstilling   de  bliver  ophævet  i  1846,  kommer   ”vandvittig” idé. Efter tidens devise,
       på stedet, hvorfra de kunne beskyde   der for alvor gang i dansk landbrugs   at hvad udad tabes skal indad vin-
       København.  Efter  afslutningen  af   engelske eksporteventyr.           des, køber han Søndersø for at ud-
       fjendtlighederne  måtte  seminariet                                      tørre den og omdanne søbunden til
       opgive at vende tilbage til det krigs-  Byens børnerigeste familie       frodig eng og mark. Han investerer
       hærgede  lystslot,  der  i  stedet  blev     Knud og Sidses søn, Matis, bliver næ-  sin formuende kones fædrene arv i
       inddraget til lazaret.              ste  generation  på  Fuglebækgaard,   et mægtigt dampdrevet pumpeværk,
          Onde  tunger  ville  vide,  at  der   som igen kommer til at brødføde en   køber kul og ansætter en fyrbøder til
       samtidig var kræfter, som gerne så,   stor familie – den børnerigeste i Kirke   at fodre maskineriet, som via en ka-

                                                                                                               25
   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32