Page 27 - Forladt fra Historisk Forening Værløse
P. 27
den sidste del af fabrikken lukker, at seminariet kom så langt væk fra Værløse. Med sin kone Inger Hans-
bliver hovedbygningen i 1808 over- København, at eleverne ikke blev datter får Matis Knudsen 10 børn. Da
taget af Det kongelige Skolelærer- lokket ud i storbyens fristelser. Det Matis dør i 1838, i en alder af 46 år,
seminarium, Blaagaard Seminarium. kan være en af årsagerne til, at se- driver Inger gården videre sammen
Seminariet, der var oprettet som minariet blev placeret i de ledige lo- med sine børn. I 1849 beslutter hun
kongerigets første lærersemina- kaler i Jonstrup, hvis natteliv var til at at skifte, hvorefter den næstældste
rium i 1791, skifter navn til Jonstrup overse. søn, 27-årige Peder Mathiasen over-
Statsseminarium, da det �ytter i tager gården.
starten af 1809. Fra sine bygninger Vandmøllen i Jonstrup fortsætter
med udsigt til Fuglebækgaards mar- som korn- og melmølle, men driften I Jonstrup skyder et nyt markant
ker gør seminariet klar til at blive en er i perioder ustabil, da den rammes byggeri op - en stor vindmølle. Nu
toneangivende institution inden for af en række uheld og tekniske pro- får den ustabile vandmølle hård
læreruddannelsen. De kommende blemer. konkurrence.
dimittender skal føre landets nye
skolereformer ud i livet, hvilket ikke Da genopbygningen i København er På Fuglebækgaard får Peder også
mindst bøndernes børn vil komme til ved at være afsluttet omkring 1830, byggeblod på tanden – konjunk-
at nyde godt af. bliver det igen gyldne tider for land- turerne er fortsat gode. I 1850 går
bruget. Englænderne, som havde han i gang med at få bygget et nyt
Seminariet nedkæmpet ødelagt København, bliver nu en ge- stuehus. En prangende grundmuret
Baggrunden for �ytningen af den vinst – ikke for byen, men for bøn- bygning med stilmæssige detaljer
fredelige skole var ganske drama- derne! Det er nemlig ikke mindst den som savtakgesimser og markante
tisk. Blaagaard Seminarium holdt engelske industrialisering, som er buestik over døre og vinduer - no-
oprindeligt til på lystslottet Blaa- med til at skabe stærk efterspørgsel get helt nyt for den tids almindelige
gaard på Nørrebro, men var blevet efter korn - til den voksende arbej- bøndergårde. Gården udstråler solid
husvild under bataljerne i forbindel- derklasse. Det betyder dog samti- dansk bondevelstand.
se med Københavns Bombardement dig, at det nu er englænderne, der
i 1807. Slottet og dets have var først får nationaløkonomiske problemer, En vandvittig idé
centrum for kampe mellem danske hvorfor de midlertidigt indfører nog- I sidste halvdel af 1860’erne får bo-
og engelske styrker. Siden indret- le importbegrænsende kornlove. Da tanikeren, dr. phil. P. A. Heiberg, en
tede englænderne en kanonstilling de bliver ophævet i 1846, kommer ”vandvittig” idé. Efter tidens devise,
på stedet, hvorfra de kunne beskyde der for alvor gang i dansk landbrugs at hvad udad tabes skal indad vin-
København. Efter afslutningen af engelske eksporteventyr. des, køber han Søndersø for at ud-
fjendtlighederne måtte seminariet tørre den og omdanne søbunden til
opgive at vende tilbage til det krigs- Byens børnerigeste familie frodig eng og mark. Han investerer
hærgede lystslot, der i stedet blev Knud og Sidses søn, Matis, bliver næ- sin formuende kones fædrene arv i
inddraget til lazaret. ste generation på Fuglebækgaard, et mægtigt dampdrevet pumpeværk,
Onde tunger ville vide, at der som igen kommer til at brødføde en køber kul og ansætter en fyrbøder til
samtidig var kræfter, som gerne så, stor familie – den børnerigeste i Kirke at fodre maskineriet, som via en ka-
25