Page 23 - Forladt fra Historisk Forening Værløse

hængende jordlod. Presset vokser forstand kan de tage fat på at fjerne grænser Knud Christensens matri-
på landsbyerne, som helst selv skal sten, og hvad der ellers skal gøres kel 11 op til Hans Jørgensens matri-
�nde ud af, hvordan de får opdelt på deres nye marker for at skabe kel 5. Inde i landsbyen har de to væ-
og fordelt det hidtidige fællesskabs grobund for vækst og fremgang. En ret fælles om gård nr. 9, der var en
jord. Det lykkes dog ikke alle ste- proces som forandrer det danske dobbeltgård til to familier. Således
der, og blandt andet i Lille Værløse bondelandskabs kludetæppe, hvis fortsætter naboskabet mellem de
er uenigheden så stor, at der bliver mange smalle strimler a�øses af to ud�ytterbønder, som i øvrigt beg-
tvunget en udskiftning igennem. større og mere ensartede stykker. ge i en periode bliver boende inde i
Knud Christensen får matri- landsbyen. Deres gårde er nu ikke
Udskiftning og ud�ytning kel nr. 11, landsbyjordens yderste blot numre, men får efterhånden
Det tager man ved lære af i Kirke sydøstlige udlod, som går ned mod rigtige navne. Hans kalder sin for
Værløse, hvor Knud Christensen fra Søndersø og grænser op til lands- Mosedamgaard efter en tørvedam
gård nr. 9 og de øvrige bymænd bliver byerne Jonstrups og Bringes marker. på matriklen, mens Knud vælger
enige om en fordelingsplan og frivil- Udskiftningen betyder især i starten navnet Fuglebækgaard efter bæk-
ligt søger om udskiftning af jorden. hårdt arbejde: De nye marker skal ken langs ejendommens sydskel.
Det bliver den sidste væsentlige be- indhegnes, sten skal fjernes, og der
slutning, der træffes på bystævnet, skal graves grøfter især på de fug- Udsigt til ulden manufaktur
som mister sin betydning efter fæl- tige områder, som går ned til Fug- Fra tomten, hvor den nye Fugle-
lesskabets ophør. De får godkendt lebækken mod syd. Siden kommer bækgaard skal stå, er der udsigt til
deres ansøgning og får tilmed hjælp arbejdet med at pløje, gøde og tilså, et langt større byggeri. Hen over det
fra øvrigheden, som betaler for land- og endelig skal gården �yttes ud - et brede tunneldalslandskab mod syd
inspektøren, der skal tegne og op- arbejde der sker i etaper, efterhån- kan man se toppen af et usædvan-
måle gårdenes nye jordlodder. Mens den som der bliver tid og råd. Derfor ligt stort bygningskompleks stikke
Lille Værløse udskiftes efter stjerne- interesserer det næppe den travle op bag bakken ved den lille landsby
modellen, deles Kirke Værløses van- selvejerbonde, at hans jordstykke Jonstrup. Her lægger murer- og tøm-
ge op i blokke, således at hver gård, ligger kønt, ned til søen med udsigt rersvendene sidste hånd på genop-
i 1780, får tildelt et samlet areal hen til det gamle voldanlæg kaldet ”Slot- førelsen af klædefabrikken Kongelig
over den gamle trevangsopdeling. tet”. Om der har ligget en ridderborg, Ulden Manufaktur, som brændte i
Det betyder, at gårdene kan �yttes som den lokale overlevering lyder, er 1778.
ud af landsbyen og placeres på deres uvist. Ruinerne kan også stamme fra Med kongens tilladelse havde
respektive marklodder. en gård, som har tilhørt stormænd driftige mennesker i 1760’erne
I mellemtiden er det kongelige fra den mægtige Hvideslægt, der opført den store fabrik, der skulle
rytterdistrikt blevet nedlagt, og da sad på jorden i tidlig middelalder. levere uniformer til hær og �åde.
stavnsbåndet ophæves få år sene- Aldrig har bonden og hans familie Virksomheden �k kraft fra Jonstrup
re, er den sidste store sten fjernet slidt og slæbt som nu. Men den ny- vandmølle og var det første forsøg
for bøndernes muligheder for selv- vundne selvstændighed virker frem- på at etablere en egentlig industriel
stændigt at kunne tage vare på eget mende på initiativ og virkelyst. klædefabrik i Danmark. Den var et
liv og levned. Også i bogstaveligste Mod Kirke Værløse i nordøst af de mange merkantilistiske tiltag,

21