Page 21 - Forladt fra Historisk Forening Værløse

pantsættes til den københavnske derne tilsyneladende to fordele: De hele Furesøegnen, til gårdenes ”på-
rådmand Claus Raffn, som desuden nye fæstebetingelser er en smule boende” bønder.
køber Jonstrup Mølle. lempeligere end de gamle, og Vær- Der var blevet talt om landbore-
løse sogn får en af de 241 kongelige former gennem et stykke tid, men
Kongelig ryttergård skoler, som Frederik 4. lader opføre gårdmændene bliver alligevel over-
Pantet bliver dog indløst, da Christi- i rytterdistrikterne i årene 1722-27. raskede, for ikke at sige forvirrede og
an 5. ved sin tronbestigelse i 1670 Skolerne er velindrettede og skal bekymrede, over udsigten til en ny
udlægger gårdene på egnen til ryt- stå for undervisning efter moderne og ukendt tilværelse som selvejer-
tergods. Dermed bliver fæstegår- idealer, idet der bliver undervis- bønder. Og det er et tilbud, de ikke
dene i Kirke Værløse til kongelige ningspligt for både piger og drenge, kan sige nej til, skøderne er allerede
ryttergårde. Det betyder, at gårdene ligesom læreren ikke må slå børnene skrevet.
nu skal svare skatter til rytterkassen – med mindre forældrene er til stede Men de får hele herligheden næ-
samt bidrage med hø, halm og andre og overværer det! sten kvit og frit, så det lyder næsten
fornødenheder til rytteriets under- Fordelene fordufter dog snart for godt til at være sandt - hvad det
hold. Derudover skal bønderne stå til i Kirke Værløse: Dels skærpes fæ- også er. Skøderne, såkaldte arvefæ-
rådighed med kørsel af fødevarer og stebetingelserne efter få år igen, og steskøder, fastholder nemlig, at der
brændsel mv. til slottene i Hillerød dels får landsbyen ikke gavn af den fortsat skal betales skatter, landgilde
og København. Planen er, at Skåne- �ne, nye rytterskole. Den placeres og tiende, ligesom der skal passes
landene skal vindes tilbage. i nabobyen Lille Værløse, og bebo- veje og ydes anden form for hoveri
Under Den Store Nordiske Krig erne vægrer sig ved at sende deres eller betales hoveripenge. Derudover
i starten af 1700-tallet lykkes det, børn i skole en halv mil hjemmefra. forfalder der en afgift, når gården
trods Tordenskjolds snu- og tapper- De �este lader deres børn fortsætte skifter ejer. Til gengæld får bønderne
hed, ikke at vinde de tabte områder med den lokale degns nødtørftige et stykke papir, der repræsenterer
tilbage. Ulykker kommer sjældent undervisning, mens andre, mod be- en kapital, som giver dem en ny fri-
alene – ud over at bønderne må taling, sender deres børn hen til gård hed, idet deres gård nu med juridisk
være med til at bøde for den dyre nr. 9’s nabo, kroen, hvis ejer har an- ret kan gå i arv, testamenteres bort
krig, rammes Kirke Værløse af den sat en huslærer til sine børn. eller sælges.
dødelige pest, som hærger det kø- Foreløbig forbliver Kirke Værløses
benhavnske og nordsjællandske Fra konge til bonde bønder i deres trygge rammer inden
område. I slutningen af krigen, be- I 1766 sker der en radikal ændring af for landsbyen og fortsætter med at
slutter Frederik 4., at rytterhæren Kirke Værløse-bøndernes livsvilkår. dyrke deres mange små jordlodder
skal organiseres på en mere effektiv Tilskyndet af sine rådgivere beslut- på de gamle vange. Et system, som
og økonomisk måde. Kirke Værløses ter den nytiltrådte konge, Christian er under pres af de nye reformvinde,
ryttergårde, herunder gård nr. 9, den 7., at det skal være slut med de kon- som fejer hen over landet. Både øv-
senere Fuglebækgaard, bliver lagt gelige rytter- og fæstegårde. Som righeden, mange godsejere og nogle
ind under et nyoprettet rytterdistrikt det første sted i landet tilbyder han af bønderne ønsker, at der hurtigst
omkring København. at overdrage gårdene i det køben- muligt sker en udskiftning af jorden,
Med den nye ordning opnår bøn- havnske rytterdistrikt, herunder på så hver bonde får sin faste, sammen-

19