Page 33 - Forladt fra Historisk Forening Værløse
P. 33
samt nogle mindre arealer fra blandt marcher, mens dagen slutter med, styrken. I staldene er det så koldt, at
andet Mosedamgaard. at der blæses retræte. de frysende dyr sparker lergulvet
I foråret 1911 forlader familien Oppe på højdedraget Laanshøj i stykker for at holde varmen. Det
den gamle slægtsgård, som har dan- går håndværkerne i gang med at problem klarer man ved at brolægge
net livsgrundlag for �re generationer bygge landets største moderne ka- staldgulvet!
siden udskiftningen i 1780. De køber serne med plads til omkring 1.600 Der opstår også problemer med
Birkegaarden, som ligger på den an- soldater. Tre år senere knejser de soldater, som ikke makker ret, da de
den side af Kirke Værløse landsby. gule bygninger i deres karakteristi- hellere vil hjem for at passe familie
ske stilblandede arkitektur over det og arbejde. Den situation løser man
Soldaterne kommer omgivende landskab. Med skyde- ved at bygge en arrestbygning med
Allerede i slutningen af maj 1910 skår på toppen, som var det et mid- 10 celler.
ankommer de første rekrutter. Med delalderligt vagttårn, troner lejrens Verdenskrigen begrænser føde-
regimentsorkesteret i spidsen mar- vandtårn for sig selv på områdets vareforsyningen. Det problem har
cherer tropperne for fuld musik fra højeste punkt – en brutalt sløjfet Værløselejren også en løsning på. Et
Måløv Station ad vejen mod Kirke bronzealderhøj. stykke af den tidligere landbrugsjord
Værløse. De blåuniformerede sol- Nedenfor på øvelsesterrænet er bliver genopdyrket, så mandskabet
dater bliver modtaget af den lokale infanteristerne ikke alene om at be- kan få friske grøntsager og nyop-
befolkning, som står vinkende på væge sig rundt på alle �re – her går gravede karto�er.
højdedraget nordvest for Fugle- der stadig husdyr rundt på jorden Fuglebækgaards stuehus bruges
bækgaard, hvor timandsteltene er omkring Fuglebækgaard. Hæren til tjenestebolig.
slået op i lange rækker. ‘Lejren ved skal spare og skaffer sig ekstraind-
Værløse’ er etableret. tægter ved at udleje arealer til fåre- Landstormen
Regimentets heste opstaldes på græsning. Efter første verdenskrig vedtager
Hjortøgaard og Fuglebækgaard, hvis Rigsdagen igen en ny hærlov. Med
stuehuse bliver inddraget som kvar- Første Verdenskrig den genindføres Landstormen – en
ter for officererne. 20 regiments- Året efter, i 1914, bryder første lokalmilits, som sidst eksisterede
musikere forbliver i lejren, hvor de verdenskrig ud. Lejren bliver et af under Englandskrigene godt 100 år
sørger for daglig musikalsk under- de vigtige uddannelsessteder for tidligere.
holdning. Det er ikke kun soldaterne det, der skal blive danmarkshistori- Landstormen består af våben-
i lejren, som får glæde af musikken. ens største landmilitære styrke: En føre værnepligtige mænd, som med
De militære messingtoner gjalder stående sikringsstyrke på 58.000 en kort uddannelse skal indgå i lo-
ud over markerne og kan høres vidt mand og en mobiliseringsstyrke kalforsvaret rundt om i landet. Alle
omkring i omegnens landsbyer. Om på det tredobbelte. Størstedelen af medlemmerne skal have deres ud-
morgenen blæses reveille, fra klok- sikringsstyrken, 47.000 mand, skal dannelse i Værløselejren, der bru-
ken 12 får soldaterne en times mid- indgå i forsvaret af København. ger Fuglebækgaard som kvarter for
dagsmusik, om aftenen går orke- Værløselejren fyldes til briste- militsens materiel og til opstaldning
steret tappenstreg med ‘Dengang punktet. Det gør Fuglebækgaards af dens heste. Hvert år uddannes
jeg drog af sted’ og andre populære stalde også – med heste til sikrings- 1.500 værnepligtige mænd til Land-
31