Page 7 - Bavnen 4/2024 fra Historisk Forening Værløse
P. 7

BAVNEN                                                              7


                       Lærkenisserne fra Hareskov


                                                             Hanne Wahlberg
        For en del år siden kom jeg med i en strikkecafé på Hareskov Bibliotek,
        og her mødte jeg min navnesøster Hanne. Hanne boede på Lærketoften,
        og ved juletid fortalte hun, at nu havde hendes mand Mogens igen været
        på værkstedet og lavet nisser.

        Mogens var utrolig kreativ, hvad de små nisser angik. De var alle lavet
        af genbrugsmaterialer, og kun Mogens fantasi satte grænse for, hvordan
        de blev. Små pinde, grene, kviste, cykeleger og andre små metaldele,
        dertil lidt maling og brugen af sav, bor og lim gjorde, at det blev små
        kunstværker, der kom ud af det. Den røde maling var selvfølgelig domi-
        nerende for huerne, men det skete også, at nogle fik grønne huer. Dem
        kaldte Mogens for “de umodne” nisser.


        Jeg har selv 3, som til jul byder gæster velkommen ved min hoveddør
        og en, der pynter i stuen.
   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12