Page 7 - Bavnen 2017/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 7

BAVNEN                                                               7


        jagtselskab ankom. På baggrund af den sørgelige begivenhed besluttede de at
        sætte flaget på halv.
        Det første Ole husker efter Frederik 9.s stærkt forsinkede ankomst, var den
        svedne lugt fra kongens blå Jaguar og chaufføren, som fik travlt med at tjekke
        de rygende bremser. Der var blevet kørt stærkt og følgelig bremset kraftigt
        undervejs. Det næste han husker var, at faderen måtte stå skoleret, mens han
        indkasserede en regulær irettesættelse fra en bøs konge, som beordrede flaget
        hejst til top. Skovrideren rykkede dog den stakkels skovfoged til undsætning,
        idet han forklarede kongen, at det var hans, von Buchwalds, beslutning at
        flage på halv.

        Var nær blevet kongeligt jagtbytte
        En senere kongejagt, der fandt sted, da Ole var omkring 11 år gammel, står
        endnu tydeligere i hans erindring:


        ”Mens vi klappere gik gennem såten, blev der afgivet et skud, hvorefter hag-
        lene hvislede om ørerne på mig”, fortæller Ole og fortsætter: ”Jeg kiggede
        forskrækket op og blev klar over, at det kun kunne være én jæger, der havde
        afgivet det skud, nemlig Frederik 9. Det var en særdeles ubehagelig oplevelse,
        som jeg efterfølgende meldte til jagtlederen. Jeg tvivler dog på, at episoden er
        blevet påtalt over for kongen, da jeg aldrig har modtaget hverken forklaring,
        beklagelse eller undskyldning. Der var jo heller ikke sket noget alvorligt”,
        forklarer Ole Haugaard Nielsen, der dog ikke er i tvivl om, at han var meget
        tæt på at bliver nedlagt som kongeligt jagtbytte.


        Ole deltog kun i jagterne, mens han var skoledreng og ved ikke, hvornår der
        sidst har været afholdt kongejagt i Nørreskoven. Han gætter dog på, at jagter-
        ne mindst har fundet sted til op imod slutningen af 1960’erne, idet hans far har
        fortalt, at både prins Henrik og prins Richard har deltaget i jagter i skoven.


        Tak til Ole Haugaard Nielsen for hans beretninger fra Nørreskoven. Tidligere
        artikler om kongejagter i værløseskovene har været bragt i Bavnen nr. 4/2016
        og 1/2017.
        .
   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12