Page 4 - Bavnen 2017/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 4
4 BAVNEN
Og det er statuetten af E.T. Lunddahl også
Af Signe Holm-Larsen
Den lille træfigur er en venlig karikatur af lærer Lunddahl (1854-1936), som
1886-1916 underviste på Jonstrup Statsseminarium i historie, religion og
dansk.
Figuren vidner om, at Lunddahl havde sin
helt egen lærerstil, som eleverne havde et
skarpt blik for. Han var gammel garder, hvad
der prægede både hans sprog og hans frem-
træden, som eleverne måske ikke helt værd-
satte efter fortjeneste. Efter overleverede
beretninger at dømme forstod de i hvert fald
at udnytte hans særprægede undervisnings-
form.
Hans loyalitet har formentlig været med-
virkende til, at det var ham, forstander Stig
Bredstrup i år 1900 valgte til at ledsage sig i
ministeriet for at opnå tilladelse til, at semi-
nariets elendige bespisningsordning kunne Statuetten af lærer Lunddahl.
gøres frivillig for eleverne. Foto: Helle Hertel.
Statuetten er udført af Viggo Bitsch, som blev dimitteret fra Jonstrup 1911
og senere lærer i Vemmetofte. Bitsch tog i sin seminarietid aktivt del i se-
minaristlivet. Han var blandt sin årgangs såkaldte ”embedsmænd”, og hans
alternative dimissionsbevis, udstedt af Kommissionen for den højere Dimis-
sion, vidner om, at han var en lystig fætter (beviset er udstillet i Jonstrupsam-
lingen); således fik han karakteren ug÷ i ”Gemytlighed” og mg+ i ”Dans” og
”Disputerelyst”. Det er også Viggo Bitsch, som er ophavsmand til den særlige
Jonstrupordbog, som har bevirket, at nutidige besøgende i samlingen fx kan
læse, at ”Ræveri” betegnede en ”til Tider ret udbredt Sygdom … som ytrede
sig særligt ved stærk Ulyst til at staa op om Morgenen”.