Page 2 - Bavnen 2017/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 2
2 BAVNEN
Mere synlighed
Af Anne-Marie Bach
Måske har du lagt mærke til lidt flere annoncer end sædvanligt til fordel for
VHFs aktiviteter….. Det er fordi der mange gode grunde til at gøre reklame
for VHF.
Det er vort håb, med en langsigtet indsats (allerede gennem mange år) at skabe
en bevidsthed om vor forening ude blandt vore naboer og i det lokale liv, for at
de også kommer til at kende deres egn lidt bedre. Et arbejde, mange frivillige
lægger timer i at forme til gode og mindeværdige oplevelser og aktiviteter om
vor lokalhistorie som historiske emner generelt. I VHF vil vi bidrage med vi-
den om vor egn, blandt hinanden som hos potentielle medlemmer. Og vi kan
med rette være stolte af hinanden og i det fællesskab, der både giver plads til
nye ideer, som nye medlemmer. Et fællesskab, der også skaber nye måder at
formidle lokalhistorien på, nemlig ved at inddrage tilhørerne. Jeg mener VHF
er et sundt alternativ, for når mennesker ønsker at mødes omkring en sag, som
at kende Værløses egn, sker der noget for foreningen som for den enkelte. At
være en del af et fællesskab, om det er ude i naturen eller at skabe gode fore-
drag, ja det giver os så meget igen.
Succes kræver som bekendt en del ressourcer i form af slid og slæb blandt
medlemmerne, men også penge til at finansiere annoncer. Og succes har vi
grundet det flotte engagement foreningens frivillige investerer i VHF. Vi kan
glædeligt reklamere for VHF, der har så meget ’på hylderne’ at det kan være
svært at vælge. Faktum er jo, at vi tilbyder vore medlemmer mange forskelli-
ge aktiviteter året rundt - ja, i alle årets måneder.
Det er mit håb, at VHF bliver endnu mere synlig, både på mange niveauer
og i forskellige netværk, en synlighed, der vil medvirke til fortsat at bidrage
positivt til udvikling af vor forening.
Slutteligt: Velkommen til nye ideer og nye medlemmer, der er med til at danne
rammen for VHFs fremtid.