Page 16 - Bavnen 2016/2 Værløseegnens Historiske Forening

16 BAVNEN

Alt gik efter dagsordenen.
Og under klapsalver delte Emmi Barozsi Brodersen og Tove Werner Larsen
Karl Nielsens domæne. – Alt skulle gå videre ”i hans ånd”.
Til sidst efterlyste Emmi søndagsvagter til museet. Jeg meldte mig en smule
nølende.
Og så gik det bare derudad – sådan da – for jeg erfarede hurtigt, trods histo-
risk interesse, hvor ringe min viden var. Førstesalen med ting og sager fra
bøndernes verden, den var rimelig let at sætte sig ind i. Men underetagen med
værktøj af forskellig art samt oldtidens stenredskaber, det var ren volapyk.
– Det var bare om at komme op på 1. sal.
Året gik sin gang. Julen nærmede sig. Det var en ganske almindelig hver-
dag. Vi var 5-6 damer + Emmi og Tove. Papir-sakse-kaffe og hyggesnak. Der
skulle laves julepynt.
Pludselig så Tove Werner på mig og sagde: ”Jeg har ikke tid til skoletjenesten
mere, nu kan du tage over.”
Jeg protesterede. Alt det i underetagen? Stenøkser fra forskellige tidsaldre,
mærkværdigt værktøj?
”Det kan jeg ikke”, udbrød jeg.
”Det går nok”, svarede Tove, nikkede farvel og forsvandt.
Jeg så på Emmi, hun på mig og tog så over: ”Selvfølgelig kan du det, nu skal
du bare høre”.
Og så øste hun gavmildt af sin viden, og den var stor. Hun var alle tiders lære-
mester, og jeg er hende stor tak skyldig.
Selv var hun svært plaget af sygdom, men hun forstod at glemme sig selv og
gå ind i sine medmenneskers tankeverden – kunne tale til og med hver og
alle.
Emmi var halvt græker, talte flydende græsk.
Hun var dygtig til at male og fotografere. Der var meget, hun var dygtig til.
Hun tilhørte tiden med Karl Nielsen og Jens Kobberø Skov. Men som der står
i den gamle sang:
”For de gamle, der faldt, er der ny overalt”.
Sådan har det altid været, og sådan vil det forhåbentligt vedblive at være for
Historisk Forening i Værløse.