Page 19 - Bavnen 2016/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 19
BAVNEN 19
Den danske stat havde sat en masse byggeri i gang og efterspurgte bl.a. grus
af god kvalitet, hvilket netop fandtes på hans jorder.
Frognes største problem var at få transporteret materialet ind til hovedstaden,
men med Slangerupbanens etablering, var bekymringen alene at få gruset
bragt fra østsiden af Søndersø til Værløse station, hvor det så kunne læsses
om til toget ind mod København.
Der blev derfor anlagt et tipvognsspor fra Søndersø op langs den nuværende
Mosevej og op til stationen, hvor tipvognene kørte op på ramper og tippede
gruset ned i tog til Nørrebro.
Det lille stykke vej ved stationen blev derfor kaldt Læssevej, og det har det
heddet lige siden, selv om det i dag ikke længere giver nogen mening, da tip-
vognene og ramperne for længst er
borte, og stationen i 1970´erne blev
flyttet nogle hundrede meter læn-
gere mod Hareskoven.
Erik Frogne Knudsen byggede den
smukke villa Solbrink, der er nabo
til Skovhuset på Ballerupvej. Des-
værre kom Frogne i økonomiske
vanskeligheder bl.a. som følge af
en hård konkurrence fra andre grus-
grave, som fx Nymølle, og han mi-
stede sine gårde og flyttede aldrig
ind i villaen.
Man kan endnu i dag se spor efter
grusgraven ved Ballerupvej og tip-
vognssporet nedenfor Solbrink og
Skovhuset ved Søndersø.
Kilder:
Tipvognsbanen fra Søndersøområdet til Hareskovgårds Historie. 1989.
Læssevej kaldes skinnevej på dette kort Værløse og Omegn. 2002.
fra 1913. Furesø Arkiver Laketours.dk