Page 12 - Bavnen 2016/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 12

12                                                          BAVNEN

                             Arkæologiens Dag 2016
          Om oldtidsminder og fund i Nørreskov og på Kollekollemarkerne og
            om flinttypologi og de arkæologiske samlinger på Mosegaarden
                             Cykeltur søndag den 29. maj


        Mødestedet er på parkeringspladsen ved Frederiksborgvej og Fiskebækhus.
        Mødetidspunktet er kl. 13, og turen varer godt 3 timer.
        Kaffepause, der bliver en kaffepause undervejs, hvor medbragte drikkevarer
        m.m. kan nydes.


        Turrute og program: Fra parkeringspladsen cykler vi til Boghvededyssen. Her
        gennemgår vi forskellige tiders opfattelse af vores dysser og jættestuer fra
        præsteindberetningerne til i dag. I denne forbindelse er Boghvededyssen vel-
        beskrevet. Herfra kører vi til slibestenen ved skovløberhuset. Her vil vi gen-
        nemgå fremstillingen af den typiske slebne økse fra bondestenalderen, et af
        stenalderens største teknologiske fremskridt. Den slebne flintøkse muliggjor-
        de, at de første bønder kunne rydde ursko-
        ven. Næste stop er ved lokaliteten på Kol-
        lekollesletten,  hvor  der  sommeren  2009
        blev fundet et hus, bygget i den første del
        af bondestenalderen. Et sensationelt fund,
        der blandt andet udmærker sig ved at ind-
        føre en ny byggetradition. Vi skal høre om
        huset og de arkæologiske fund. Vi drikker
        kaffe på den modsatte side af vejen, hvor
        der  er  en  rasteplads  med  borde.  Her  vil
        der blive fremvist nye spændende fund fra
        stenalderen på Kollekollemarkerne. Sidste   Slibestenen ved skovløberhuset
        besøgssted er Mosegaarden, hvor vi kort    Foto: Niels Bødker Thomsen
        gennemgår de arkæologiske samlinger. Til
        sidst vil vi fremvise og gennemgå forskellige typer medbragte oldsager, og
        således få lidt styr på flintoldsagernes typologi. Man er velkommen til selv at
        medbringe oldsager til bestemmelse.
        Vel mødt!
                                                       Furesø Arkæologigruppe
   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17