Page 7 - Bavnen 2011/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 7
BAVNEN 7
kukur, som var gået i stå på det selvsamme klokkeslæt, han drog sit sidste
suk.
Uret var ganske umuligt at få i gang igen. Det ville simpelthen ikke gå.
Mens året fortsatte sin gang, hang det på væggen i vor stue – kønt – men
ubevægeligt og tavst.
Det blev juleaften, med mad og træ, gaver, fest og glæde.
Vore to sønner var dengang henholdsvis 10 og 14 år – så store, at de -
ligesom jeg – aldrig glemmer den juleaften for nu så længe siden.
Der var mange pakker under træet. Min mand delte ud: ”Og så er der én
til dig, Peter – og én til dig, Flemming – fra farfar!”
”Gaver fra farfar, som jo var borte nu!”
Da sprang den lille låge i kukuret op. ”Kuk-kuk”, lød det gentagne gange,
mens vi andre måbende sad der og lyttede, indtil den lille fugl omsider
forsvandt bag sin dør.
Der blev tyst og stille i vor stue.
Da vi havde sundet os en tid, pakkede drengene deres gaver ud, og min
mand forsøgte endnu en gang at trække kukuret op, men umuligt – det
ville hverken gå eller kukke.
Efter fjorten år med total stille fra kukuret, blev det fjernet fra stuevæggen
til fordel for et flot skilderi.
Denne sælsomme, men sandfærdige historie er en af forfatteren lettere
redigeret udgave af samme fortælling, der først blev bragt i Værløse
Folkeblad og Frederiksborg Amts Avis i december 1981.
