Page 14 - Bavnen 2011/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 14
14 BAVNEN
Flere slags ørefigner
De fleste folk i pensionsalderen ved udmærket godt, hvad en ørefigen er: Det
er en lussing, en kindhest, en huskekage, en øretæve … og sikkert mange
andre udtryk for ”at få en på kassen”, nemlig ”slag med flad hånd på siden af
hovedet”, som ordbogen forklarer det.
Men der er måske knapt så mange, der ved, at en ørefigen også kan være no-
get ganske behageligt, nemlig en pandebagt kage, der er ganske lækker.
Her følger opskriften på ørefigner af den gode slags, hvor dejen laves af:
4 æg
1 spskf. kartoffelmel med top
1/8 l. lunken mælk
1 god knivspids reven muskatnød (eller reven citronskal)
en smule salt
Skil omhyggeligt æggehvider og –blommer, og pisk æggehviderne stive.
Æggeblommer, kartoffelmel, mælk og krydderier røres sammen og blandes
forsigtigt i de piskede æggehvider lige inden bagningen. Kom lidt smør på
panden og lav ca. 4 ørefigner ad gangen alt efter pandens størrelse. De bages
ved svag varme under låg omkring 10 min., til de er tørre foroven og gule
forneden.
Man bruger to af disse til en ørefigen: Den ene fyldes med syltetøj i midten,
og den anden klaskes fast ovenpå, og hele ørefignen drysses godt med sukker.
Velbekomme!
Opskriften stammer fra ”Davidis Kochbuch” af Henriette Davidis, hvor 4.
oplag udkom i 1849. Mit eksemplar har ikke årstal, men det stammer for-
mentlig fra omkring 1900, da vignetterne ser ud til at være i jugendstil.
Gurli Thuneby