Page 4 - Bavnen 2010/1 Værløseegnens Historiske Forening

4 BAVNEN

I katolikkernes fastetid var både Desuden mente man, at den var
kød og æg forbudt spise. Men æg- mere frugtbar end alle andre dyr.
gene gik ikke til spilde. De blev Og så lagde den æg, mente man.
kogt, og kunne så holde sig i op til Fra den byzantiske verden spredtes
40 dage. denne fortolkning.
I Middelalderen brugte man osse
æg som betalingsmiddel. Man be- De har sikkert ikke været fattig-
talte altid fra lejer til ejer i påsken, folk, de forældre i middelalderen,
og betalingen var ofte æg. Og tje- som lavede små reder af mos,
nestefolk fik tit udbetalt en del af lagde smukt bemalede æg i dem
deres løn i æg. og anbragte dem rundt om
i deres haver, som en
Æg spillede en enorm gemmeleg til fryd og
rolle ved påsketid gammen for de-
i tidligere tider og res børn. - Disse
var bestemt ikke reder var påske-
hverdagsmad. harens visitkort!
At dekorere æg er - Harens gave
en ældgammel sag, til børnene.
det gjorde man alle-
rede i oldtidens Kina. Om påskevandet er
I den kristne verden fortalt, at man natten
tog skikken fart fra det til påskesøndag mellem mid-
10. årh. - En skik der nat og solopgang skulle gå til en
aldrig er gået af mode. bæk - i tavshed.
Hente vand - i tavshed.
Påskeharen er et kapitel for sig. Og vandet skulle da helbrede for
Forbindelsen mellem haren og på- øjensygdomme og flere andre li-
sken havde flere årsager. delser samt give evig ungdom og
Haren var i den byzantinske verden skønhed.
et dyresymbol på Kristus, derfor et
symbol på evigt liv. Grunden var At spise 9 slags grønt i påsken var
den, at man i sekler var overbevist heller ikke at foragte. Eller påske-
om, at når haren sov, da var det med lam – symbolet for Kristus, der of-
åbne øjne. Haren så og vidste alt. rede sig for menneskeheden.