Page 3 - Bavnen 2010/1 Værløseegnens Historiske Forening

BAVNEN 3

diske kræfter bort. Og da var genfødsel og frugtbar-
Nu gjaldt det lys og frugtbarhed! hed forenet.
I Westfalen lavede man mandshøje
ildhjul, stoppet med strå, som blev Den europæiske middelalder havde
rullet ned ad stejle bakker. megen hedenskab i bagagen.
Også Riskoste blev brugt til frugt-
barhedens fremme. Den” kristne” påske tog vel sin be-
Riskostene = påskerisene, der min- gyndelse med jødernes udvandring
dede meget om nutidens fastelavns- fra Egypten, som kan dateres tilba-
ris, blev forhen bundet af enten ge til 1300 før Kr., og som jøderne
birk eller pil og derefter pyntet med herefter hvert år fejrede med en
bånd og kulørt stor forårsfest.
papir. De blev
brugt ganske Denne forårsfest blev i
som nutidens den kristne ver-
fastelavnsris, den omdannet til
men ikke noget en mindefest for
med boller og Kristi lidelseshisto-
godter her. rie. (Påskelammet
Nu gjaldt det er at kristent sym-
om at få en lil- bol for Jesus.)
lebror eller -sø- Den urgamle ide med ægget som
ster. Småbørn piskede genfødselssymbol blev samtidigt
forældrene. taget op, brugt som symbol på Jesu
I Slovakiet, kanske genopstandelse.
osse andre steder, piskede unger- I tidlig middelalder var det trods
svendene de unge piger på benene Ave Maria og kirkeklokkeklang
med grene af frugttræer. De unge ikke noget særsyn at se en bonde
mænd standsede først deres pisken, rulle æg henover sine marker i håb
når pigernes ben blødte så meget, om en god høst.
at et æg kunne farves med blodet. Og udpustede æg blev gemt fra år
til år i katolske kirkers gravkamre,
Ægget signalerede genfødsel. hentet op hver påskenat og anbragt
Blodet var rødt. Den røde farve på kirkealtre, hvor de blev brugt i
signalerede aktivitet og fødsel. et genopstandelsesritual.