Page 2 - Bavnen 2010/1 Værløseegnens Historiske Forening

2 BAVNEN

Påskeskikke

Hvor og hvorfra stammer skikken? tid - forventning om frugtbarhed,
En gammel hedensk lysfest? om lys og om lykke.
En jødisk forårsfest til minde om Det var frugtbarheden hos menne-
udvandringen fra Egypten? skene, markerne og dyrene i stalde-
En mindefest over Jesu lidelseshi- ne, man i fortiden kerede sig om.
storie?
En sammenblanding måske? Ved påsketid var solen så småt ved
at få magt over mørket.
Og Påske? Lyset og livet var på vej - men kun
Hvornår er det egentlig påske? delvis. Menneskene måtte give en
Det er altid påske den første søndag hånd med for helt at forjage de
efter fuldmåne og forårsjævndøgn. mørke kræfter.
Datoen varierer, men er altid mel-
lem 22. marts og 25. april. Derfor personificeres vinteren
Fra det fjerde årh. har påsken været nogle steder i den europæiske ver-
en kristen fest i hele den katolske den som en halmdukke, iklædt tøj.
verden – inkl. Danmark. Tidligere ”Vintermanden,” som han blev
var påsken en hedensk fest, hvor kaldt.
man fejrede, at dag og nat netop nu Og vintermanden blev brændt på
var lige lange, den lyse, frugtbare bål under megen opmærksomhed,
tid var på vej. hvorefter den sidst gifte kvinde
Mange gamle hedenske skikke blandt tilskuerne måtte skræve
knytter sig til påsken, såsom påske- henover gløderne fra det hendø-
ris, påskeild, påskehare, påskevand ende bål. Først da havde livet og
for ikke at forglemme påskeæg. våren omsider besejret mørketi-
den - dødstiden - vinteren.
I tidligere tider forbandt man vin- I kristen tid blev vintermanden om-
teren med dødstid, thi man var af- døbt til Judas, som nu endelig fik
hængig af naturen. sin velfortjente straf.
Og om vinteren var alt mørkt, goldt Andre steder i den europæiske ver-
og koldt.- Naturen syntes død! den tændte man påskebål. Ilden
Påsketid var derimod forventnings- skulle jage alle mørke og underjor-