Page 19 - Årsskrift 2024 fra Værløseegnens Historisk Forening
P. 19

mange konflikter med lærerne, som vi     Der findes ingen kilder som angiver, at
          senere skal møde, kunne tyde på, at de   der  overhovedet  skulle  opsættes  vers
          tidkrævende  opgaver  kan  have  gjort   inde i skolen, men degnen Henrik Bro-
          bønderne mindre venligt stemt over for   holm, der var skolemester i rytterskolen
          hele skolesagen.                         i Vrå ved Kolding, gengiver i et skrift fra
          Skolen i Lille Værløse fik sin placering  1737  fem  forskellige  vers  opsat  over
          midt i byen, som omtalt i Årsskrift 1989.  skolestue, stuedør, sengekammer, køk-
                                                                           1
          Alle rytterskoler blev bygget efter sam-  kendør  og  spisekammer.   Verset  over
          me model. Selv om skolen ikke længere    spisekammeret, hvis forfatter er ukendt,
          eksisterer,  og  vi  mangler  tegninger  og  peger  på  den  enkelhed,  som  skolerne
          beskrivelser  af  byggeriet,  ved  vi  på  skulle byde på - ingen latinsk lærdom,
          grund  af  typebyggeriet  ganske  nøje,  men det, som blev kaldt Den lille børne-
          hvordan skolen har set ud. Skolen var    lærdom.
          rummelig. Den var 13 meter lang og 7
                                 2
          meter  bred,  altså  91  m .    Som  en  af  Skolens indre liv
          typetegningerne  viser,  var  den  meget  Frederik IVs instruks bestemte det liv,
          symmetrisk opbygget med indgangsdør      som skulle leves i rytterskolen. Regle-
          midt  i  facaden,  og  med  to  vinduer  på  mentet  havde  lovkraft  også  efter,  at
          hver side af døren. Til venstre for døren  landdistrikternes  skolevæsen  have  fået
          havde læreren sin bolig, og midt for og  en  skoleforordning  i  1739.  I  skolen
          til  højere  var  skolestuen.  Skolestuens  skulle børn fra 5 til ca. 13-14 år gå i skole
          højre  langvæg,  der  gik  fra  forvæg  til  hver dag, de små under 8 år hele dagen,
          bagvæg,  skilte  stuen  fra  et  smalt   de  store  over  8  år,  hvis  forældrene
          staldrum, hvor lærerens 2 køer og 6 får  ønskede  det,  kun  den  halve  dag.
          havde til huse. Stalden, der havde ind-  Skoletiden gik fra 7-11 og fra 14-18 i
          gang på bagsiden af bygningen, havde     sommerhalvåret  og  fra  8-12  og  14-16
          på forsiden samme vindue som de øvrige   vintertid. Det pensum, der skulle læres,
          i bygningen.                             bestod  næsten  udelukkende  af  religiøs
          Oven over indgangsdøren blev placeret    litteratur, men børnene skulle hver dag
          en  sandstenstavle  med  inskription  (se  have oplæst et stykke af lovbogen, som
          Årsskrift 1989). Også over døre indenfor  mentes relevant for bondestanden. En-
          blev der opsat tavler med inskriptioner  delig  skulle  læreren  give  skrive-  og
          eller  måske  var  det  snarere  malede  regneundervisning hvis forældrene øn-
          tekster  på  bjælker  eller  på  de  hvid-  skede det- og betalte ekstra det.
          kalkede vægge. Således skulle der over   De  bøger,  som  blev  tildelt  de  enkelte
          lærerboligens spisekammer have stået:    skoler var:


          Lyster de Postey og Tærter,                     1 Brochmanns Huuspostil fra 1635
          Udaf sligt vi intet har,
          Lands-Rætter, Kaal og Ærter,                    2 bibler
          Staar udj hvert andet Kar.



                                                17
   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24