Page 18 - Årsskrift 2024 fra Værløseegnens Historisk Forening

Lille Værløse. Lille Værløse lå nemlig cessen. De håndværkere, der blev valgt
nogenlunde midt i det 280 hartkorns til opgaven, skulle have fri transport af
store areal, som udgjorde skolens øko- bønderne og fri kost og logi hos dem
nomiske fundament. Dermed ville de under byggeprocessen ifølge Rentekam-
fleste børn få kortere skolevej, end hvis merets cirkulære. Hvor mange håndvær-
valget var faldet på Kirke Værløse, som kere, der blev knyttet til hvert byggepro-
lå i udkanten af arealet. Beslutningen jekt, er ikke angivet i kilderne, men der
forekommer rimelig, da Lille Værløse må have været mange. Da regningerne
dertil havde distriktets største hartkorns- fra de enkelte skolebyggerier er inddelt
areal. i forskellige fag: tømmerarbejde, sned-
Allerede 1721 var man i gang med ker- klejnsmede- glarmester, stenpikker-
byggeriet af de første skoler, og de stod (brolægger)- og tækkearbejde, så kan der
færdige til at modtage skolebørn det have været 7 forskellige fagmænd i gang
følgende år. Lille Værløse skole befandt og inden for enkelte fag sikkert flere
sig blandt dem. Det viser et brev til samtidigt. Selv om enkelte kom fra
amtmanden i København fra regiments- lokalmiljøet, må der også have været en
skriveren, hvor han sender en fortegnelse del hestetransport til og fra af hånd-
over de skoler, der stod færdige i 1722. værkere, der boede uden for lokalom-
Heriblandt var Lille Værløse. Ifølge rådet.
lokalhistoriker E. Friis, Farum, under- Bønderne skulle desuden transportere alt
skrev Casper Lesberg i 1722 lærerin- materiale til byggeriet. Kampesten til
struksen og bekræftede, at han ville fundament, skulle bønderne finde på
efterleve den. Selv skriver Lesberg ved deres marker og oplagre på angiven
en senere lejlighed, at han var skolens plads. Gamle bygninger i lokalområdet,
”vel konstituerede Skole Officiant fra der stod ubrugte, skulle bønderne bryde
dets første Anfang”. ned, og brugbart materiale skulle oplag-
Meget taler derfor for, at rytterskolen i res på samme måde som kampestenene.
Lille Værløse begyndte i 1722. Hvert håndværk havde brug for spe-
cifikke materialer, som skulle trans-
Rytterskolens bygning krævede porteres fra produktions- eller indkøbs-
meget af bønderne sted til skolen. Kun i det tilfælde, at
Byggemester Laurids Erichsen må have bønderne selv stod for sengetøj til
været velanskrevet i den centrale admi- håndværkerne, blev en kompensation
nistration. Han fik ordren på at opbygge omtalt i de instrukser, som Rentekam-
alle sjællandske rytterskoler, det vil sige meret sendte ud til byggemesteren. Selv
113 skoler i alt, deriblandt skolen i Lille om der blev indskærpet, at transport af
Værløse. materialer ikke måtte ske på tidspunkter,
I Københavns amt skulle Eriksen bygge hvor bønderne var optaget af så- eller
5 skoler om året. Byggeriet må have sat høstarbejde, har det næppe kunnet
sig præg på de lokalområder, hvor undgå at vække irritation blandt bøn-
skolerne skulle bygges. Bønderne blev derne, der måtte lægge egne planer til
nemlig stærkt involverede i byggepro- side og bruge tid på byggeprojektet. De

16