Page 26 - Årsskrift 2016 fra Historisk Forening Værløse
P. 26

aldrig fandt rester af nogen by i nærhe- Jordebog  fra  1370,  hvor  alle  Farum
          den. Det eneste han fandt, var en brønd  Sogns gårde syntes at høre under bispen.
          med genstande fra 1600-tallet i skovens  Farums  usædvanlige  struktur  med  42
          nordlige del, og den regnede man for en  små fæstegårde under en hovedgård var
          selvstændig kreaturbrønd – sandsynlig- typisk for kirkens tidlige godser, så Fa-
          vis fordi man troede, at byen var nedlagt  rum var åbenbart skænket til kirken før
          samtidig med værkstedet.                Værløses  Hvidegods  –  måske  allerede
                                                  omkring år 1200 – mens Bothelstorp må
                                                  være  udskilt  inden  da.  Farumgård  sty-
                                                  rede bispens gårde nord for Øvre Mølleå
                                                  – herunder ”i sognet i Bothelstorp ½ bol
                                                  jord” (Farum var på 6 bol).

                                                  Efter  reformationen  i  1536  blev  hele
                                                  Farum  krongods  og  kom  senere  til  at
                                                  indgå  i  Københavns  rytterdistrikt,  som
                                                  blev  styret  af  Kongens  Rentekammer.
                                                  Farumgård blev i første omgang forle-

          Figur 1. Matrikelkort fra 1840 af Farum  net til nogle af kongens embedsmænd.
                        Lillevang                 Vi  hører  om  Bothelstorp  igen  i  nogle
                                                  af aftalerne omkring Farumgård i 1527
          Bothelstorps historie                   og 1551, hvor navnet ”Bolstrup” begge
          Efter den forgæves arkæologiske efter- gange  nævntes  som  to  gårde.  De  var
          søgning  fortsatte  sagen  som  et  myste- væk  i  opgørelsen  af  skaderne  på  kro-
          rium i over 50 år, indtil jeg begyndte at  nens ejendomme efter Svenskekrigene i
          undre mig over Slangerupvejs bue mod  1660, hvor naboerne Hestetrang Mølle
          nord på Fig 1 – på grund af mit arbejde  og Bregnerød blev brændt af.
          med  oldtidsmindernes  sammenhæng
          med vejstrøgenes linjeføring i oldtiden.  I  1696  klagede  præsten  over,  at  han
          Jeg gennemgik derfor systematisk forti- og  hans  forgængere  ”siden  Arilds  tid”
          dens topografi på arkivernes gamle kort,  havde fået kongetienden som erstatning
          og  siden  også  den  historiske  baggrund  for ”tvende gårde kaldet Bolstrup Går-
          som bl.a. fremgår af Esbern Friis’ udfør- de, som er bleven nedbrudte”. Allerede
          lige notater i lokalarkivet fra hans gen- i  1613  overtog  mølleren  i  Hestetrang
          nemlæsning  af  Rigsarkivets  breve  om  (Øvre Hestetang Mølle) i fæste ”en øde
          Farum.                                  jord, som han fik fra Farums mænd”, og
          Torp-endelsen  antyder,  at  landsbyen  samme år fik præsten forleningsbrev på
          blev anlagt som et udsted under befolk- kongetienden.  Arilds  tid,  hvor  Bothel-
          ningsstigningen i middelalderens første  storps  gårde  blev  nedbrudt,  må  altså
          del.  Bothelstorp  har  simpelthen  været  være  1613.  Jorden  var  åbenbart  blevet
          ”Bothel”s torp – et mandsnavn. Vi mø- fordelt mellem Hestetrang Mølle og Fa-
          der første gang navnet i Roskildebispens  rumbønderne. Da gårdene var fæstede,


                                                24
   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31