Page 22 - Årsskrift 2016 fra Historisk Forening Værløse

lerød-Holte eller Lyngby-Bagsværd til Fund fra Kollekollemarkerne
Furesøen. Ja, man kunne endda sejle op Vi kan måske også finde bopladser ved
ad Mølleåen til den store sø. Fra Ros- vores side af Furesøen, men må så vente
kilde Fjord i vest kunne man sejle i sin på lavvande eller iføre os dykkerudstyr
stammebåd ind til Veksø og i den vand- i erkendelse af, at der skal søges på sø-
rige del af året måske helt til Jonstrup bunden uden for sivbevoksningen, som
eller Søndersø. ses på artiklens titelbillede. Markerne på
begge sider af slugten ved Kollekolle (se
Jægerne, - og de første bønder ved lokalkortet) er dog også værd at afsøge.
Furesøen Det har været en tilbagevendende ad-
Vender vi tilbage til Furesøen, så har spredelse siden 1985 for artiklens forfat-
bl.a. arkæologiklubben Flækken i Lyng- ter, som dengang fandt den første økse
by interesseret sig for områdets forhi- eller rettere mejsel, som ses til højre på
storie fra oldtid til nyere tid. Grundige fig.3 med de smalle økser. Yderligere
undersøgelser de senere år langs med fire økser, flere brudstykker og andre
Furesøen og de øvrige søer med afløb almindelige flintfund er samlet gennem
til Øresund har givet fine resultater. På årene. Blandt økserne er både tynd- og
spidsen af Næsset på søens østside er tyknakkede eksempler, men ét fund fra
blandt andet fundet et stort antal flint- hjørnet af marken ved Nørreskoven skil-
redskaber fra Kongemoseperioden. De ler sig ud: En tosidet mejsel med spids
må stamme fra resterne af en boplads nakke og med et afrundet og let forslået
ved den gamle søbred, som siden mid- ægparti. Se nævnte billede til venstre.
delalderen har været oversvømmet på Der er måske lidt tvivl om dateringen,
grund af søens opdæmning. Derfor er men formen og den ret sparsomme slib-
det især de ’lette’ oldsager som pile- ning tyder på, at fundet er fra den tid-
spidser, flækker, stikler og afslag, som ligste fase af yngre stenalder, altså fra
af stærke bølgeslag eller isskruninger er samme tid som Kollekollehuset, der er
skubbet ind på kysten. De tungere gen- omtalt i indledningen.
stande som flintøkser er endnu derude
på søbunden dækket af grus og dynd. Tre økser på kanten
Lidt sydligere langs søbredden er der I april 2014 efter nogle dage med kraftig
fundet redskaber fra Ertebølletid, og der regn skulle der igen ses efter spor fra forti-
tales om fund fra samme periode, som er den. Området nær søen på mark nr. 2 hav-
gjort på søbunden vest for Mølleåens af- de flere gange før vist sig fra den gavmilde
løb nær Frederiksdal. Ved åens øvre løb side. Dagen var heldig og harven havde
mellem Farum Sø og Gedevasen er fun- vendt de rigtige sten opad. Inden for en
det et særligt redskab af flint: en ’lineal’ time var tre skiveøkser havnet i posen. De
til arbejde i ben og tak fra Kongemose- er alle kanthuggede og kendes fra alle de
tid. Og ved bredderne af Lyngby Sø og nordsjællandske Ertebøllebopladser. Det
Bagsværd Sø er der fundet redskaber af var dog overraskende at finde dem her lig-
flint, hvoraf ét fundsted kan henføres til gende ikke langt fra hinanden ved kanten
Kongemoseperioden. Se fig. 2, nr. 6-8. af marken, se fig. 6 og pkt. C på kortet.

20