Page 38 - Årsskrift 2015 fra Historisk Forening Værløse

tolkning, hvad enten det giver eller ikke tale læremidler (§ 14), men skolekom-
giver Skolekommissionen den omtalte missionen stadig beslutte hvilke. Ved
22
Ret, så vilde jeg, - i Anledning af Maa- kommunalreformen i 1970, hvor 1386
den, hvorpaa Formanden jævnlig finder kommuner blev sammenlagt til 275, og
det passende at optræde, foreslaa ham 25 amter til 14, blev der længere afstand
at betragte Skolecommissionen med fra borgerne til skolekommissionen, så
dens Formand, saaledes som Flertal- de nu obligatoriske skolenævn fik god-
let i det Sogneraad, hvis Ordfører han kendelseskompetence med hensyn til
skal være, sikkert gjør det, - som den, valg af undervisningsmidler. 23
der lige saa vel som Sogneraadet ønsker På kommunalt plan var der betydelig
at fremme Sognets, særlig Skolens Tarv interesse for en forenkling af skolesty-
paa bedste Maade, saa at man i Tilfælde relsesreglerne. Det betød, at i praksis
af Meningsforskjel og forskjellig Opfat- skulle skolekommissionen indstille sine
telse godt kan forhandle med hinanden forslag til et skoleudvalg, som forbered-
i en rolig høflig og venlig Tone, hvortil te behandlingen i kommunalbestyrelsen
jo bl.a. ogsaa hører, at man ikke alt for – en frodig grobund for konflikter, ikke
absolut udtaler Overbevisning om sin mindst hvor formændene for skolekom-
egen Ufejlbarlighed, - saa meget mere mission og skoleudvalg havde forskellig
som den nuværende Formand jo ikke partifarve. Da der derfor blev mulighed
altid har havt Held med sig, naar han for frikommuneforsøg på folkeskoleom-
har havt en fra Skolecommissionen afvi- rådet i perioden 1985-88, bød Værløse
gende Mening. sammen med fem andre kommuner ind
med forslag om nedlæggelse af skole-
Måske en hentydning til regnebogs- kommissionen og en opsplitning af dens
sagen, som vel alt i alt ikke landede så opgaver til henholdsvis skolebestyrel-
dårligt: Det lykkedes ikke sogneråds- serne og forvaltningen. Værløse Kom-
formanden at gennemtvinge sine private mune bidrog derved til at sætte et direkte
interesser - noget, som først senere tider aftryk i de landsdækkende styrelsesreg-
for alvor har mødt med kritik. Så altså i ler fra 1989, hvor skolekommissionen
den sidste ende faktisk en ret opbyggelig forsvandt, og skolenævn afløstes af sko-
historie! lebestyrelser. Der er siden da ikke sket
24
nævneværdige ændringer med hensyn
Værløses aftryk på skolekommissio- til godkendelse af undervisningsmidler,
nens liv som uændret er skolebestyrelsens kom-
Et omdrejningspunkt i denne sag er de petence og indeholdt i folkeskolelovens
juridiske bestemmelser om, hvem der § 44, stk. 4. 25
kunne vælge og beslutte anskaffelsen Denne gang vandt altså skolekommis-
af undervisningsmidler – et fast punkt i sionen, men kommunestyret fik støt og
den stadigt mere detaljerede lovgivning roligt mere indflydelse på sin folkesko-
om skolens styring. Situationen blev levirksomhed. De lokale skolekommis-
21
fastholdt med folkeskolelovene fra 1899 sioner nåede den ærværdige alder af
(§ 30), og 1937; i 1937-loven blev det 176 år, også i Værløse, for selvom sko-
dog præciseret, at kommunen skal be- lekommissionen her blev nedlagt fire

36