Page 27 - Årsskrift 2010 fra Historisk Forening Værløse

stadigvæk spillede på den violin, moderen alt det, han ville. Det blev starten på et varmt
havde købt til ham. For Preuss spillede det og varigt venskab. Charles blev optaget næ-
måske også ind, at han ved denne og senere sten som en søn af familien, blev hjulpet med
koncerter fik lejlighed til at høre sine egne råd og dåd i alle henseender og fik nærmest et
værker spillet af en ung lovende violinist. nyt hjem her. Han blev venner med Knudsens
Dagbladene var til stede under koncerten og to sønner Bertil og Ole, som han var jævn-
gav pæne anmeldelser. Nye koncerter fulgte aldrende med, og som han ofte var sammen
i 1919-1920 med nye medspil-
lere og stadigt mere krævende
musikstykker af bl.a. Mozart,
Beethoven, Mendelssohn-
Bartholdy og Scarlatti. Efter
koncerten i 1920, hvor Charles
bl.a. spillede sammen med
kapelmester Emil Reesen og
fløjtenisten Holger Gilbert Jes-
persen, og hvor også Jonstrup
seminariums kor medvirkede,
blev han i en af anmeldelserne
omtalt som ”geniet fra Vær-
løse”. Charles mellem brødrene Ole og Bertil Knudsen

Det nye talent opdages med i fritiden, hvor de fiskede og fotografe-
Da Charles tidligt i sin ungdom flyttede til rede. Bertil overtog senere mineralvandsfa-
København, boede han først på Artillerivej brikken, og Ole blev læge i Frederikshavn.
hos et par ældre damer, der dog i længden ikke Hos Preuss lærte Charles så meget, at han
kunne holde ud at høre ham øve sig. Derfor kunne tage engagementer og medvirke ved
tog han tit hjem for at øve, - og for at hente koncerter, sådan at han nu selv kunne tjene
brænde med ind til kakkelovnen i byen, hvor til sin undervisning. Men efterhånden syntes
vinteren var hundekold, og brændet var sta- han heller ikke, han lærte nok her. Så da den
digvæk rationeret efter krigen. Han besøgte unge ungarske violinvirtuos Emil Telmányi
også ofte sin søster Johanne, som kom til Danmark i 1919 og
var i huset hos en familie i Bal- bosatte sig i København, blev
dersgade. Hos hende kunne han han opsøgt af Charles, som
godt øve sig. I samme opgang gerne ville være hans elev, og
boede fabrikant K. P. Knudsen, det blev han. Telmányi var 6
som ejede en af bydelens ældste år ældre end Charles, og hans
forretninger, mineralvandsfa- violinspil var langt mere udvik-
brikken ”Balderskilde”. En dag let end Charles’. Han havde al-
standsede fru Knudsen Johanne lerede givet koncerter i flere af
på trappen og spurgte, hvem Europas hovedstæder. Charles
det var, der spillede. Da hun kom godt ud af det med sin
hørte om Charles’ besvær med lærer, de blev nærmest venner,
at komme til at øve sig, tilbød og af ham lærte han kunsten at
hun ham at leje et værelse hos spille violin.
Telmányi – læremesteren
hende. Her måtte han øve sig Telmányi blev i Danmark især

25