Page 23 - Årsskrift 2010 fra Historisk Forening Værløse
P. 23

Man har også gået på jagt. I knoglema- et led af et forfang til geddefangst samt
          terialet er der fundet både ræv, grævling muligvis  et  netsynk.  Ål  er  sandsynlig-
          og rådyr. Rådyret er værd at hæfte sig vis fanget lokalt, men de kan naturligvis
          ved, da det er den almindelige opfattel- også  være  fanget  i  saltvand. Fra  havet
          se, at vildt (hjorte) var reserveret herre- har man fået sild, torsk, fladfisk, horn-
          manden og i dette tilfælde Kronen. Skal fisk  og  pighaj  –  nogle  arter  er  sikkert
          vi så tro, at man har været krybskytter i kommet til Jonstrup i tønder i form af
          Jonstrup? Det er ikke godt at vide. Stu- saltede eller tørrede fisk.
          dier  af  jagtlovene  i  Danmark  fra  mid-
          delalderen og frem viser, at der er meget Fandt vi Jens Olufsen og
          forskellige regler og love alt efter, hvor i Jep Mortensens gårde?
          landet man befinder sig, og hvem der er En af problemstillingerne, som udgrav-
                       17
          ejer af jorden.  Men da man ikke har be- ningen i Jonstrup skulle belyse, var, om
          varet jagtlove fra alle egne af landet, og bebyggelsen  er  den  samme,  som  næv-
          ikke fra Ølstykke Herred, hvor Jonstrup nes  i  de  skriftlige  kilder.  I  Kancelliets
          hørte under, er det ikke umuligt, at bøn- Brevbøger kan man læse, at de to gårde
          derne i Jonstrup lovligt har kunnet skyde brændte ned i sommeren 1605, hvoref-
          et rådyr i ny og næ.                    ter beboerne stod uden tag over hovedet.
          Der er blevet fundet enkelte korn og frø, Gårdene samt vandmøllen brændte ned
          som er bevaret, fordi de er blevet forkul- endnu en gang i 1614, og begge gange
          lede. Alle fire kornsorter, rug, byg, havre blev  gårdene  genopført  i  Jonstrup.  En
          og hvede, er repræsenteret i fundet. Der anden problemstilling ved udgravningen
          er desuden fundet lidt ærter, hasselnød- var derfor, om gårdene blev genopført på
          der, hyldekerner og hindbærkerner. Man samme sted, som de lå inden brandene.
          har selvfølgelig anvendt en lang række Med andre ord, hvornår ophørte bebyg-
          dyrkede og vilde urter, rødder og frugter, gelsen, hvorefter gårdene blev flyttet til
          men de er ikke bevaret for eftertiden.  et nyt sted i ejerlavet Jonstrup?
                                                  To  af  hustomterne  (hus  1  og  3)  havde
          Fiskeri                                 stolpehuller  med  store  koncentrationer
          Det  er  ikke  almindeligt,  at  der  bliver af trækul, som viser, at husene var ned-
          fundet  så  mange  fiskeben  og  -skæl  på brændt. Husene, med hus 3 som en mulig
          en  middelalder/renæssanceudgravning, undtagelse, er ikke genopført på pladsen
          som tilfældet er i Jonstrup, men det skyl- med jordgravede stolper, for så ville der
          des sandsynligvis, at mange anlæg blev have været overlap mellem anlæggene,
          vandsoldet. Der er fundet flere knogler eller der ville være flere hustomter. En
          og  skæl  af  ferskvandsfiskene  skalle, forklaring kan være, at man byggede de
          gedde  og  aborre,  som  er  fanget  lokalt nye huse på stensyld, som var en bygge-
          i Værebro å og i Søndersø. På pladsen metode, der vandt udbredelse i slutnin-
          er der fundet en fiskekrog, et geddejern, gen af middelalderen. Huse på stensyld



                                                21
   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28