Page 32 - Årsskrift 2010 fra Historisk Forening Værløse

violinen fra sig og rørte den ikke mere. Da sammen med sine venner. Efterladte breve
han endelig fik taget sig sammen til at gå til vidner om, hvor afholdt han var, og hvor
læge, var det for sent. En kræftsvulst i den trofaste de – og musikkolleger - var overfor
ene lungerod sad sådan, at den ikke kunne ham i hans sygdom.
bortopereres. Sygdommen var så fremskre- Men om han ligefrem var et geni, kan der
den, at der ikke kunne gøres noget. Vennen måske stilles spørgsmålstegn ved. At han
Ole Knudsen, der jo var læge, gjorde meget var en udsædvanlig begavelse på sit instru-
for at undersøge, om der var nogle mulighe- ment, er derimod ubestrideligt. Havde han
der for Charles, men kunne heller ikke hjæl- fået lov til at leve noget længere, er det ikke
pe. I løbet af sommeren blev han indlagt på til at vide, hvor langt hans karriere kunne
have bragt ham. Mange af de musikere, der
er nævnt i artiklen, blev senere store navne,
kendt af den danske offentlighed. De så alle
hans store talent og troede på det.

Den lille avisnotits blev fundet blandt
Karen Pedersens efterladte papirer
Den modne musiker

Øresundshospitalet, og her døde han d. 25. NOTER
november 1940, 42 år gammel. 1 Da Charles blev døbt, skrev præsten hans efter-
Charles Petersen var et menneske med navn forkert på dåbsattesten. Derfor stavede han
hele livet sit efternavn med t – Petersen – resten
mange evner og interesser. Udover musik-
af familien hedder Pedersen.
ken havde han haft tid til at blive en mere
end habil fotograf, som selv fremkaldte og
kopierede sine billeder. Som tidligere nævnt
byggede han radioer, og de seneste år var
han begyndt også at interessere sig for astro-
nomi. Han havde en kikkert stående fast i
stuen, og når han kom hjem om aftenen efter
arbejde, blev stjernehimlen studeret nøje og
nysgerrigt. Han havde etableret nogle rig-
tigt gode venskaber, han brugte megen fritid

30