Page 43 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse
P. 43

kan opnås i sådanne ovne. Med ovne af    Fremstillingsmetode
         den fundne type fra Værløse Vest kan     Til sidst lidt om den fremstillingsmeto-
         der normalt opnås temperaturer på 7 -    de man benyttede i jernalderen  for at
         800, måske 900 grader C. Keramikken      fremstille  lerkrukker,  da drejeskiven
         kan efter brænding fremstå som rødt      først kom i middelalderen.
         efter rødler eller gulligt efter blåler, men
         med sådan en ovn kan man også lave       Først blev leret æltet godt igennem, og
         sortbrændt  keramik,  som jydepotter.    hvis det var nødvendigt   tilført mag-
         Det kræver kun, at man, når den ønske-   ringsmiddel såsom brændt, knust gra-
         de temperatur er nået, lægger lidt bræn-  nitsten eller knust, brændt ler. Dette
         de i ovnen og lukker indfyringshullet    skete for at gøre leret mere modstands-
         tæt, evt. løst opmuret med ler og sten.  dygtigt over for den stærke varme-
         Forbrændingen i ovnkammeret vil snart    påvirkning ved brændingen, så det ikke
         forbruge ilten, og i denne iltfattige luft  revner.
         skifter metalsaltene  i leret farve og
         fremstår som sorte.                      Af leret dannes en kegle, som derefter
                                                  med tryk fra fingrene udhules, og hullet
         De ovne, der har været anvendt i mid-    i midten gøres stadig større ved tryk og
         delalderen, er som tidligere nævnt af    knibning. Man skal altid trykke leret i
         samme .type. De har krævet fyring, så de  den ønske form, ikke trække, da der så
         højeste temperaturer blev nået, når der  vil opstå revner. Det hele skal gøres for-
         blev arbejdet med glaseret keramik.      sigtigt, da leret er en levende masse. På
         Hvorledes kunne datidens pottemagere     denne måde formes en krukke og man
         aflæse og styre temperaturen i ovnen,    må hele tiden sørge for, at væggene bli-
         når man ikke rådede over et termome-     ver lige tykke. Mens man arbejder med
         ter? Man benyttede det samme system,     leret, må man sørge for, at det ikke bliver
         som grovsmeden gjorde, man kiggede       tørt og revner. Dette modvirkes ved af og
         på, hvilken farve emnerne i ovnen hav-   til med en klud at stryge leroverfladen
         de: Var keramikken svagt glødende, var   over med tyndt lerslam. Når krukken er
         temperaturen ca. 550 grader C, var tin-  helt færdig, skal den tørres meget lang-
         gene kirsebærrøde, var temperaturen ca.  somt, til den er absolut tør, derefter er
         650 grader C, var de orangerøde, var     den klar til at blive brændt i ovnen. Det-
         temperaturen ca. 750 grader C, og ende-  te er den metode de fundne lerkar er
         lig var de hvidglødende, var temperatu-  fremstillet på. I øvrigt synes jeg, at det er
         ren ca. 900 - 1000 grader C. Men også    ret spændende at tænke på, at en del af
         farven på sodafsætningen,   hvor røgen   den keramik, der bliver gravet ud andre
         forlader ovnen, kan fortælle om bræn-    steder i Værløse, måske er fremstillet på
         dingens forløb. Sodens farve vil i for-  det her fundne pottemageri.
         hold til temperaturen ændre sig fra dyb-
         sort til klar hvid, når det er varmest.
         På Lejre Historiske Forsøgscenter er der
         af artiklens forfatter lavet mange for-
         søgsbrændinger med denne type ovne i
         årene 1975 - 1985.

                                                                                     41

                                                                                       J
   38   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48