Page 44 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse
P. 44

"j eg skulle j o altså være en


              person uden fædreland"


               - en skæbne fra Værløse



                                               Af Gurli Thuneby i samarbejde med E. Frølich

         Mange danskere emigrerede i anden halvdel af 1800-tallet, og Peder Pedersen fra
         Ryetgaard var en af dem. I 1895 rejste han ud som 23-årig, men i modsætning til
        flertallet drog han mod øst. Hans breve til søsteren giver et levende indtryk af hans
         oplevelser og de hårde betingelser, han mødte i det fremmede. De giver også et bil-
         lede af, hvordan datidens "globalisering" påvirkede beskæftigelsessituationen.

         Da Peder var 7 år, døde hans mor, Met-   Peders 42 efterladte breve og postkort
         te Sofie, af tuberkulose. Hans far gifte-  vidner om, at han var en velbegavet
         de sig igen nogle år senere, og Peder fik  mand, der havde fulgt godt med i skolen
         5-6 halvsøskende ud over de tre søsken-  og var mere end villig til at bestille no-
         de, han havde. Det betød, at det første  get: Han var blevet uddannet til meje-
                                                  rist.
         kuld søskende kom tidligt ud at tjene. I
         På den tid havde man i årevis behandlet
         spørgsmålet   om udvandring    i land-   Det kniber med at forstå hvad
         brugstidsskrifter:  Skulle udvandringen  folk siger
         fremmes, nu da maskinerne overtog det    Peder har sikkert hurtigt indset, at hans
         groveste arbejde?                        store chance lå i udlandet.
         Eller  skulle  den   udvandring   "der   I de år var der mange udvandringsagen-
         berøver  Landet   saa mange    dygtige   ter, som lokkede med det amerikanske
         Kræfter" stoppes?'                       "Eldorado", men andre lande søgte også
         En ting var sikker: Fremtidsudsigterne   arbejdskraft. Da Peder rejste til Finland
         for en landarbejder  var dårlige; som    i november 1895, havde han en "plads"
         ungkarl kunne man nok klare sig, men     at rejse efter og en "skrivelse" med til
         lønnen var alt for ringe til at underholde  Helsingfors, hvorfra han skulle hjælpes
         en familie.                              videre på rejsen. Da han nåede frem,
                                                  beskrev han rejsen og fortsatte: "Her
                Mejerist til Rusland.             befinder jeg mig vel, jeg bor rigtig godt,
                Plalis strax ledig. Løn Rbl. :zSo første  får god mad. Det eneste er, at det kniber
             Aar, fri' Henrejse. Kost. Lugi og Vask.  med at forstå, hvad folk siger, men det
             Aarlig forarbejdes ca. :z Milt. dsk. Pd. med
             ;"1a·Con~iirugfl(. Foruden Overopsynet med  meste her bliver talt er svensk, det kan
             Personalet maa Vedkommende tage Del i
             Arbejdet..  Mejeri~ten bliver behandlet som  jeg nogen lundefo rstå ... her er ikke til at
             Medlem af Familien. hvorfor en dannet, sel-  se andet end træer og store sten, her er
             skalie1ig, ung Mand med tysk Sprogkjend-
             skab vil blive foretrukken, naar han ellers  hen ved 10.000 tønder land til gården,
             kan møde med første Klasses Anbelalinger.
             Skriftlig eller personlig Henvendelse til Key-  men det meste er skov."
             IIWID l. Co., Peder Skramsgade Nr.  l7.
             Kjøbenbavn K.


          42
   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49