Page 31 - Årsskrift 1999 fra Historisk Forening Værløse

Ædelgran nr. 6 i Nørreskoven ved
Furesøen.
Fotofra 1945.

skovbrug, måtte også æren Med hensyn til supplerende
igennem en periode 1960- litteratur om emnet i lokal-
80, hvor man nærmest kas- historisk belysning kan hen-
serede den som et ukrudt i . vises til forfatterens bog:
bøgeskovene og under »Harreskovene, Ryget og
anden skov. Nerreskov«, Hernovs forlag
Men nu er æren atter 1984. Desuden til hans
kommet i vinden, især i pri- artikler i Historisk Fore-
vatskovbruget. nings årsskrifter.
Store dimensioner af den 1963: Et museum i sko-
hårde og hvide træart er ble- Kildehenvisninger: ven, 1968 De 2 skovalen,
vet efterspurgt til huse og Dansk Skovforenings Tids- 1971: Agernhaver og Inde-
boligindretning i Japan og skrift 1965. Fem artikler lukker og 1988: Skovridere
Kina. med fællestitlen: Ved 200- i Værløse-området.
Den højeste og tykkeste året for indførelse af ordnet
ær på 38 meter står i Dyre- skovdrift i Danmark.
haven og nr. 2 på godt 37 Torgeir Gryjordet: Gene-
meter i Nørreskoven, begge ralforstamtet 1739-1746.
i Langenske plantager. Norsk Skovbrugsmuseum
1968.
Status for von Langen E. Laumann Jørgensen
I 300-året for IG. von Lan- og P Chr. Nielsen: »Nord- Udsigt fra toppen af ædelgran
gen s fødsel må man hæfte sjællands skove gennem nr. 6. Foto af EU i 1945 fra 45 m
sig ved det imponerende 200 år« Rhodos 1964. højde. Kun det største træ fra
reformarbejde, som Gram, ovenstående billede lever endnu.
von Langen og deres med-
arbejdere fik udført i årene
1763-78.
Dette arbejde gør dette
tidsrum til den første og
største glansperiode i dansk
skovbrugs historie.
Vi må også erkende, at de
tilførte nåletræsarter - samt
æren - har bragt variation
og blivende værdier ind
i vore skove og plantager.
Ikke mindst i Midt- og
Vestjylland.
Artiklen har sin helhed
været bragt i tidsskriftet
»Skoven« nr. 3 1999.

29