Page 19 - Årsskrift 1997 fra Historisk Forening Værløse

De forhistoriske symbolriller

Afsluttende partsindlæg om rillesten

Af E. Laumann Jørgensen

Den årelange divergens kløveformål, idet de korte riller på stri-
be, som Romerkirkens mænd bragte
I mere end 10 år har der været forskel-
lige for ikke at sige uforenelige opfat- med sig for små 1000 år siden, med
telser af begrebet "Rillesten". Fagar- kiler og små metalplader (blikkers), har
kunnet mestre enhver kløvning af gra-
kæologer har hårdnakket fastholdt, at nitsten. Lange riller har kun rent undta-
de forskellige rilletyper i granitsten blot gelsesvis været brugt af stenhuggere og
har været tekniske kløveriller fra sten- kun til helt specielle formål.
huggerarbejde gennem de seneste
århundreder, medens modparten har 2. Kortriller. På toppen af lokaliteten
argumenteret for, at de lange, mellem- "0rnebjerg" ved Tissø, og i centrum af
lange, kortere og korte riller og kombi- et fredet fortidsminde, ligger "Rolleste-
nationer heraf på samme sten er menne- nen" med 5 korte riller, der øverst oppe
skeskabte markeringer, knyttet til forhi- slutter med et rundt hul. Stenen er
storiske symbolsten. omgivet af et antal stenkredse, der af
For at nå frem til en mere nuanceret
afklaring mellem de to opfattelser, blev Nationalmuseet er dateret til bronzeal-
der. (Foto 7).
følgende 2 publikationer udgivet i 1994:
l) "Rillesten" , udgivet af Historisk 3. Rillestenene i og ved skibssætningen
Forening for Værløse Kommune. i Lejre. Sidesten nr. 1 bærer en buet
langrille samt over denne 5 kortriller,
2) Bogen "Stjerner, Sten og Stænger",
Arkæoastronomi i Danmark ved Her- ligeledes i en bue. Side stenen står in
situ, og begge typer af markeringer er
novs forlag.
forhistoriske og har siddet i sidestenen,
da stenskibet blev rejst i 900-tallet.
Dokumentationer for symbolriller
(Foto 8).
I det følgende angives, hvori den klare Sidesten nr. 6 bærer en langrille, der
forskel mellem de postulerede kløveril- går ned i jorden og ind under stenen.
ler og "symbol" -rillerne består. Desu- Denne står ligeledes in situ. Langrillen
den gives en række eksempler, hvor har siddet i sidestenen, da skibssætnin-
fundomstændighederne yderligere på- gen blev rejst i 900-tallet og er altså for-
viser, at sidstnævnte kun kan være for- historisk. (Foto l).
historiske: Alle forannævnte riller i Lejrestenene
er brede og har huggespor på tværs af
l. Langriller. Professionelle stenhug- rillebunden.
germestre erklærer samstemmende, at I en 900-tals kvindegrav i "Grydehøj"
deres fag ikke siden ll-1200-tallet har op til skibssætningen blev der fundet en
haft brug for eller har brugt langriller til rillesten med halvt omløbende rille.

17