Page 16 - Årsskrift 1997 fra Historisk Forening Værløse

andre flinteredskaber f.eks. pile og bækgaards Mark. Oftest forbindes erte-
skrabere til skind og træforarbejdning. bøllekulturen med kystzonerne, idet
Som ovenfor beskrevet var naturen rig. den er talrigt tilstede der. Men også det
Sandsynligvis har den mest almindelige indre af landet har været beboet af erte-
kost bestået af indsamlede bær, frugter bøllejægerne. I Værløse har de været på
og nødder, nødder er jo langtidsholdba- pladserne Søndersø Vest og Lerbæk-
re. Fiskeriet har været en vigtig aktivi- gaards Mark. At en plads som Søndersø
tet, der på en nem måde forsynede Vest både indeholder oldsager fra mag-
jægerne med en rigelig og god kost. lemosekulturen og ertebøllekulturen er
De store kødrnasser, som findes i de ikke usædvanligt, idet man selv med
store planteædere, var sikkert mere van- lange mellemrum har slået sig ned
skeligt tilgængelige. Det må f. eks. have på de samme steder, nemlig der hvor
krævet samarbejde mellem flere jægere fangstmulighederne var bedst.
og hunde at nedlægge en urokse. Fundet af de mange tværpile på Ler-
Uroksen var et kæmpedyr: Skulder- bækgaards Mark, og ikke andre oldsags-
højden var 2 m, den vejede et ton eller typer, kunne tyde på, at der var tale om
mere og nogle målte mere end l m mel- en specialiseret boplads, det vil sige en
lem hornspidserne. Alligevel lykkedes boplads med en eller kun få aktiviteter.
det maglemosejægerne ved Søndersø at Lerbækgaards Marks ensidige fundma-
nedlægge en af kæmperne, herom vid- teriale, tværpile, kunne tyde på, at der
ner øksen af uroksens mellemfod. var tale om en jagtstation.
Til andre af livets fornødenheder
hører beklædning, også her bød naturen Sammenfatning
sig rigt til. Pelsjagt på ulv, los, vildkat
kan
det
at
siges,
og bjørn kunne forsyne jægerne med Sammenfattende i jægerstenalderen har
Værløseegnen
varm beklædning. været besøgt af jægerne i 2 perioder, i
Maglemosejægernes livsform har væ- tidlig maglemosekultur og i mellemste
ret præget af, at man med erfaring for ertebøllekultur. De to perioders natur er
naturens forløb har kunnet forsyne sig meget forskelligartet, besøget af jæger-
med de materialer, der var nødvendige ne er et godt bevis på jægernes tilpas-
for livets opretholdelse og jægersam- ningsevne til forskellige livsbetingelser.
fundets fortsættelse. Da der kun har væ-
ret få mennesker i området, måske ikke Noter
mere end 15-30 stk., har indhugget i
den omgivende natur været umærkeligt. (1) Andersen, S. H., 1972: Maglemose-
Det tyder på, at maglemosejægerne ofte kulturen; Arkæologisk ABC, 1972,
flyttede boplads, alt efter hvor ressour- København.
cerne var, så i perioder kan Værløseom- (2) Petersen, P. V, 1984: Chronological
rådet have været mennesketomt. and Regional Variation in the late Me-
Ertebøllekulturen er dokumenteret solithic of Eastern Denmark; Jounal of
både på pladsen Søndersø Vest og Ler- Danish Archaelogy vol3, 1984, Odense.

14