Page 34 - Årsskrift 1995 fra Historisk Forening Værløse
P. 34

Fra 1932 fik sognerådene mulighed for at  den i forhold til stillingens ansvarsområ-
          ansætte en egentlig pantefoged. I sådan-  der og opgaver. Der blev dog fortsat udbe-
          ne tilfælde blev sognefogeden fritaget for  talt dem forskellige gebyrer, bl.a. i for-
          sine tidligere opgaver i den forbindelse.  bindelse med udpantningsforretninger  og
          Hvis der ikke var ansat en pantefoged, var  registreringsgebyrer  i mindre boer samt
          det fortsat sognefogedens opgave at fore-  forkyndelsesgebyrer.
          tage udlæg og udpantninger.
            Som tiden gik, skete der flere ændring-
          er i sognefogedens lange række af plig-  Eet sogn - flere distrikter
          ter og hverv, som det vil føre for vidt at
          behandle i denne fremstilling. Det bør dog  For større sognes vedkommende kunne
          nævnes, at en del af hans politimæssige  det af praktiske grunde være hensigts-
          opgaver i løbet af 1800-tallet overgik til  mæssigt at opdele sognet i to eller flere
          den stedlige landbetjent.             distrikter, hver med en sognefoged. Dette
            Til legitimationsbrug  blev sognefoge-  var f.eks. tilfældet i Værløse, hvor man fra
          derne fra 1939 forsynet med politiskilt og  1924 opdelte sognet i to distrikter, benævnt
          i visse tilfælde også med uniformskasket.  henholdsvis Værløse og Hareskov sogne-
                                                fogeddistrikt. Tidligere klarede man sig
                                                med at udnævnte assistenter,  såkaldte
          Rettigheder og aflønning              underfogeder. Sådanne har også eksiste-
                                                ret iVærløse sogn, nemlig omkring 1774-
          En egentlig aflønning af sognefogeden  90, hvor først gårdmand Niels Pedersen
          var der i begyndelsen ikke tale om, men  og senere gårdmand Hans Pedersen i Vær-
          en række fordele og rettigheder fik han  løse var underfogeder under sognefoged
          dog. For det første fritagelse for en del af  Haagen Torbensen i Bringe.
          de tvungne ydelser, der påhvilede bøn-
          derne, d.v.s. kongerejser, indkvartering og
          hoveriarbejde, for det andet fritagelse for  Epilog
          at betale delinkventomkostninger  og bro-
          penge, og for det tredie fik han et salær  Som det er fremgået ovenfor, var det store
          på 12 ski. for hver udpantningsforretning,  arbejdsbyrder og ansvarsfulde opgaver,
          han foretog.                           der igennem tiden blev pålagt sognefoge-
            Den almindelige  samfundsudvikling   den. Ser man så på, hvad han fik for sine
          medførte ændringer på mange områder,   anstrengelser, ja - så var det yderst prunk-
          således også for sognefogederne. I 1857  løst! Som nævnt nogle relativt beskedne
          bortfaldt deres gamle privilegier, men til  rettigheder, som i midten af 1800-tallet
          gengæld kom de nu på fast løn i forhold  blev "konverteret" til en egentlig afløn-
          til deres distrikts udstrækning, d.v.s. en  ning, ligeså beskeden i øvrigt. Endelig
          løn dengang svarende til imellem 40 og  kunne der måske for nogles vedkommen-
          200 kr. årligt. Disse lønsatser reguleredes  de i tilgift vanke et Dannebrogsmænde-
          naturligvis med tiden, men uanset dette  nes Hæderstegn, det såkaldte Sølvkors,
          forhold forblev sognefogedens løn beske-  eller måske en fortjenstmedalje.









          32
   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39