Page 34 - Årsskrift 1995 fra Historisk Forening Værløse
P. 34
Fra 1932 fik sognerådene mulighed for at den i forhold til stillingens ansvarsområ-
ansætte en egentlig pantefoged. I sådan- der og opgaver. Der blev dog fortsat udbe-
ne tilfælde blev sognefogeden fritaget for talt dem forskellige gebyrer, bl.a. i for-
sine tidligere opgaver i den forbindelse. bindelse med udpantningsforretninger og
Hvis der ikke var ansat en pantefoged, var registreringsgebyrer i mindre boer samt
det fortsat sognefogedens opgave at fore- forkyndelsesgebyrer.
tage udlæg og udpantninger.
Som tiden gik, skete der flere ændring-
er i sognefogedens lange række af plig- Eet sogn - flere distrikter
ter og hverv, som det vil føre for vidt at
behandle i denne fremstilling. Det bør dog For større sognes vedkommende kunne
nævnes, at en del af hans politimæssige det af praktiske grunde være hensigts-
opgaver i løbet af 1800-tallet overgik til mæssigt at opdele sognet i to eller flere
den stedlige landbetjent. distrikter, hver med en sognefoged. Dette
Til legitimationsbrug blev sognefoge- var f.eks. tilfældet i Værløse, hvor man fra
derne fra 1939 forsynet med politiskilt og 1924 opdelte sognet i to distrikter, benævnt
i visse tilfælde også med uniformskasket. henholdsvis Værløse og Hareskov sogne-
fogeddistrikt. Tidligere klarede man sig
med at udnævnte assistenter, såkaldte
Rettigheder og aflønning underfogeder. Sådanne har også eksiste-
ret iVærløse sogn, nemlig omkring 1774-
En egentlig aflønning af sognefogeden 90, hvor først gårdmand Niels Pedersen
var der i begyndelsen ikke tale om, men og senere gårdmand Hans Pedersen i Vær-
en række fordele og rettigheder fik han løse var underfogeder under sognefoged
dog. For det første fritagelse for en del af Haagen Torbensen i Bringe.
de tvungne ydelser, der påhvilede bøn-
derne, d.v.s. kongerejser, indkvartering og
hoveriarbejde, for det andet fritagelse for Epilog
at betale delinkventomkostninger og bro-
penge, og for det tredie fik han et salær Som det er fremgået ovenfor, var det store
på 12 ski. for hver udpantningsforretning, arbejdsbyrder og ansvarsfulde opgaver,
han foretog. der igennem tiden blev pålagt sognefoge-
Den almindelige samfundsudvikling den. Ser man så på, hvad han fik for sine
medførte ændringer på mange områder, anstrengelser, ja - så var det yderst prunk-
således også for sognefogederne. I 1857 løst! Som nævnt nogle relativt beskedne
bortfaldt deres gamle privilegier, men til rettigheder, som i midten af 1800-tallet
gengæld kom de nu på fast løn i forhold blev "konverteret" til en egentlig afløn-
til deres distrikts udstrækning, d.v.s. en ning, ligeså beskeden i øvrigt. Endelig
løn dengang svarende til imellem 40 og kunne der måske for nogles vedkommen-
200 kr. årligt. Disse lønsatser reguleredes de i tilgift vanke et Dannebrogsmænde-
naturligvis med tiden, men uanset dette nes Hæderstegn, det såkaldte Sølvkors,
forhold forblev sognefogedens løn beske- eller måske en fortjenstmedalje.
32