Page 29 - Årsskrift 1995 fra Historisk Forening Værløse

Sognefogeden -

Centraladministrationens forlængede

arm!

af Per Balslev Streyer

I. Lidt om sognefogeden, hans arbejdsområder og rettigheder

Prolog henviser Jørgen Dieckmann Rasmussen
til en række tidligere udgivne forordning-
Hvor længe, der har eksisteret sognefo- er, herunder den af 25. marts 1791 om
geder i Danmark, er vanskeligt at sige politivæsenet på landet. I § 27 hedder det
noget sikkert om. Det vides dog, at der på bl.a.:
krongodset fandtes sognefogeder helt til-
bage i 1500-tallet. Hvilke opgaver, plig- Sogne- og Bondefogeder, samt i de byer,
ter og rettigheder de havde, har vi faktisk hvor ingen af disse findes, Oldermanden,
ingen viden om, før en kongelig forord- skulle under Herredsfogedernes og Bir-
ning af 11. november 1791 så dagens lys. kedommernes Bestyrelse have opsigt med,
Det må dog antages, at forordningen s ind- at Orden og Sædelig hed ifølge Anordning-
hold i store træk er en bekræftelse på, hvil- erne haandhæves ....
ke opgaver der tidligere påhvilede en sådan
funktion. Hvorvidt begreberne bondefo- Interessant er det, at oldermanden næv-
ged og foged kan sammenlignes med den nes i denne forbindelse. Helt tilbage i fæl-
i 1791 instituerede sognefoged, hvad plig- lesskabets tid var det ham, som indkald-
ter og kompetence m.v. angår, er ligele- te til bystævne. Han ledede møderne og
des et spørgsmål, der ikke kan besvares førte tilsyn med landsbyens fælles anlig-
entydigt. Der har formodentlig været for- gender, og han fungerede udadtil som
skelle fra landsdel til landsdel. landsbyens talsmand. Han valgtes blandt
Landboforskeren Jørgen Dieckmann byens gårdmænd for et år ad gangen. Der
Rasmussen skriver således i indledning- findes i Københavns amts arkiv belæg for,
en til Sognefoged i Stavnsholt Lars Niel- at en landsbys bønder ikke ville respek-
sens Dagbog, at det kan virke paradok- tere sognefogeden, når han sammenkald-
salt, at sognefogedinstitutionen først blev te til gadestævne, men kun lyde deres egen
etableret ved lov i 1791. Tidligere havde bys horn, d.v.s. oldermandens. Men som
centraladministrationen nemlig bygget på det fremgår af sidst omtalte forordning
sognefogederne som et allerede eksiste- om politivæsenet på landet, nævnes nu
rende led i det administrative hierarki, ja også oldermanden som en slags admini-
endog i en række forordninger klart pålagt strativ myndighed. Hans betydning for
dem konkrete opgaver. Underbyggende fællesskabet var jo stærkt reduceret efter

27