Page 31 - Årsskrift 1995 fra Historisk Forening Værløse

ligeledes amtmanden, der afskedigede en Ganske få dage efter udstedelsen af sog-
sognefoged, enten efter ansøgning, eller nefogedforordningen kom forordningen
hvis den pågældende viste sig uduelig, af 18. november, som vedrørte jurisdik-
eller såfremt han overgik til et erhverv tionsforholdet inden for et sogns grænser.
som kromand eller beværter. Sådanne Den cementerede egentlig sognefogedens
erhverv blev nemlig anset som uforene- autoritet yderligere, og den ændrede de
lige med stillingen som sognefoged. hidtil noget snørklede "kommandovej e" ,
Sognefogeden var så at sige centraladmi- idet den bestemte, at der fremover kun
nistrationens forlængede arm ude i lokal- skulle være een retsbetjent, hvortil sog-
området og dermed dens vigtigste tillids- nefogeden skulle referere, nemlig at den
mand. Han indtog således en meget omfat- Herredsfoged eller Birkedommer, som har
tende og betydningsfuld stilling. Denne det meste Hartkorn i Sognet under sin Ret,
status beholdt han indtil indførelsen af sog- skal være Politimester og Dommer i alle
neforstanderskabet på landet i 1841, det fornævnte Sager (d.v.s. politisager, men
senere sogneråd, hvor dette råd primært ikke civilretslige sager).
forestod den lokale styring. Ved et cirkulære fra justitsministeriet,
Hvis det fandtes praktisk, blev embe- udstedt 29. januar 1923, blev det pålagt
det som sognefoged ofte slået sammen amtmændene ved fremtidige beskikkel-
med lægdsmandshvervet eller omvendt. ser af sognefogeder at sørge for, at sog-
Skønt loven nævner Mænd, var der intet nerådet fik lejlighed til at udpege (d.v.s.
i vejen for, at kvinder kunne beskikkes, indstille) tre personer til stillingen. Amt-
men en kancelliskrivelse fra 1798 siger, manden skulle derefter indhente erklæ-
at kvinder ikke bør beskikkes til sogne- ring fra politimesteren, hvorefter han
fogeder. Ifølge en lov fra 1921 blev kvin- kunne beskikke den af de tre, som han
der og mænd imidlertid ligestillede i hen- anså for bedst egnet til stillingen.
seende til alle ved lov bestemte tjeneste- Ifølge Håndbogfor sognefogeder, udgi-
stillinger inden for stat og kommune. vet i 1949, har der ikke været fastsat nogen
Herefter var der derfor intet, der hindre- aldersgrænse for sognefogeder. Indtil 1949
de, at en kvinde kunne beskikkes til sog- har den almindelige aldersgrænse, 70 år
nefoged. for tjenestemænd, således ikke været gæl-
Alt i alt var det ikke et særligt misun- dende for dette embede.
delsesværdigt hverv, og mange sognefo-
geder forsøgte da også, især i 1700- og
1800-årene, at frasige sig det, men sjæl- Sognefogedens pligter og arbejds-
dent med held. De måtte således ofte fun- opgaver
gere, til de nåede støvets år. Grunden her-
til var, at amtmanden og politimestrene I forordningens § 4 omtales sognefoge-
for det meste havde problemer med at dens pligter. Han skulle udføre de opga-
finde emner. Den nemmeste løsning var ver, som øvrigheden og retsbetjentene,
derfor at afslå ansøgninger om fritagelse! f.eks. herredsfogeden, pålagde ham. Han
Fra 1803 var sognefogedhvervet et bor- var tillagt en form for politimyndighed og
gerligt ombud, hvortil enhver beboer i skulle derfor vaage over god Orden i byer-
sognet var pligtig at modtage beskikkel- ne inden for sognets grænser. Han skulle
se i mindst tre år. således holde øje med løsgængere og tig-

29