Page 17 - Årsskrift 1993 fra Historisk Forening Værløse

Bolgruppens forandring

Fig. 4.
De to figurer viser den ændring, der skete i bolgruppernes sammensætning ved 3-vangsbru-
gets indførelse. (Jvf. ager-strukturen ifig. 3).
Under den gamle ordnings opdeling af landbrugsjorden udgjorde 3 gårde beliggende i bolet
en gruppe. Ved vangeopdelingen blev bolet splittet og bolgrupperne omlagt. På figuren fore-
stiller det øverste område den først opmålte vang. De 4 gårde i denne vang var nødsaget til
at danne bolgruppe med gårde udenfor, og de nye bogrupper blev fastholdt i landskiftet. Denne
"idealtype" svarer ikke helt til Kirke Værløses skjulte struktur, men den viser til gengæld syste-
matikken lidt klarere.

"Idealtypen" viser som sagt 1. opmåling: som overhovedet muligt: Kun en gård blev
Nemlig der, hvor "den enlige gård" befin- "alvorligt ramt". Uanset om ovenstående
der sig. I Kirke Værløse er det - iflg. den holder stik eller ej, tyder landskiftets kom-
skjulte struktur gårdene nr. 1, 2, 3 og 9, plicerede sammenhæng med bol og
der er tale om. De tre første lå umiddel- gårdbeliggenhed på, at bønderne ikke blot
bart op til det lille stykke jord mellem skulle organisere en ny type landbrug,
landsbyen og Bundsåen, i 1682 kaldt Skot- men at de derudover måtte tage højde både
tetoften, som ikke var indregnet i nogen for praktiske problemer og for en tvingen-
vang. Det må antages, at hovedparten af de, ukendt faktor, som iflg. ovenstående
disse gårdes jord lå hhv. nord og syd for kunne være skyldforpligtelsen.
dette lille område. Gård nr. 9 lå derimod Men vi kan dog helt sikkert konstatere
ud for Mellemvangen, den mindste vang, dette: Bag Kirke Værløses 3-vangsbrug
som er særdeles smal ind mod landsbyen. gemmer der sig en ganske kompliceret
Dette kunne tolke s derhen, at lands- planlægning, som vi - selv i com-
byens bønder ved opmålingen af den første puterplanlægningens tidsalder - må tage
vang tilstræbte en så lempelig forandring hatten af for.

15