Page 22 - Årsskrift 1993 fra Historisk Forening Værløse

Landskabet

Højene i Værløse sogn er placeret på højt- 1700 - 1200 f.Kr. Denne periode dækker
liggende plateauer. Højenes placering er over en af de store overgange i Danmarks
tidligere blevet sat i forbindelse med for- oldtid; overgangen fra stenalderen til
historiske vejforløb. således at højrækken bronzealderen. Gravene ligger i perioden,
på Højgårds Mark indgår i et vejforløb hvor der indføres ny teknologi: bronze-
fra Kirke Værløse til Ganløse og et for- støbningsteknikken. En ny teknik, der
løb længere mod nord, vest om Farum medførte nye arbejdsredskaber og nye
sø (5). våben. Magt og status blev signaleret ved
Højene kan også opfattes på en anden besiddelse af det nye metal: bronzen.
måde, idet de kan opfattes som markører De første bronzer kommer til Danmark
af små lokale territorier. Højene har været allerede 2350 f.Kr., og disse første gen-
den lokale befolknings tegn til omgivel- stande er importerede i færdig form. Efter-
serne på, at området var optaget, og de hånden læres teknikken også herhjemme,
begravede forfædre viste, at man havde og fra ca. 2000 f.Kr. stiger antallet af bron-
hævd på territoriet (6). zesager kraftigt og holder sig konstant de
Da der som tidligere nævnt er udtaget næste fire hundrede år. Graven fra
en pollenprøve under Sb.S Højgårds Mark, Eningshøj og sandsynligvis også Sb.8 på
er det muligt at rekonstruere, hvorledes Højgårds Mark ligger i dette interval. I
vegetationen har været ca. 1200 f.Kr. denne periode er det meget sjældent, at
(Fig.S) (7). den døde får bronzegenstande med i gra-
Prøven viste, at landskabet har været ven, derimod kendes periodens bron-
åbent og præget af urter. Det store ind- zesager fra rige offerfund.
hold af urter og græsser, Lancet Vejbred Dette er blevet tolket således, at det
og Månerude vidner om, at her har bron- enkelte individ ikke havde råderet over
zealderfolkene haft deres dyr på græs, are- bronzen; men derimod blev bronzen brugt
alet har været overdrev. Antallet af af slægten eller slægtsgrupper til at mani-
træpollen domineres af hassel og birk. festere social status gennem disse
Disse arter er kendetegn for en stor men- offernedlæggelser (8).
neskeaktivitet i området, idet netop disse Konsekvensen af denne opfattelse af
træarter forekommer almindeligt i forholdet mellem individ og slægt er, at
kulturpåvirkede træbevoksninger, hvor på dette tidspunkt er samfundet hierar-
højskovens træarter, som lind, elm, ask kisk opbygget, dvs. det bærende element
og eg, er trængt tilbage. HØjskovens arter er slægtskabet og ikke en individuel stor-
er da også så godt som fraværende i pol- mand.
lenprøven. Prøven viser, at omkring 1200 Den næste begravelse i Værløse sogn
f.Kr. har Højgårds Mark haft en stærkt er Lundsbakkegraven. Graven er som
kulturpåvirket overdrevsbevoksning. nævnt dateret til ca. 1400 f.Kr. (bron-
zealderens per. II). Sammenlignet med
Menneskene graven fra Eningshøj har Lundsbakke-
graven en helt anden karakter. Nu ses en
De fire beskrevne grave er blevet anlagt enkelt person begravet med megen pomp
inden for en periode på ca. 500 år, fra ca. og pragt, et helt andet fundbillede end den

20