Page 15 - Årsskrift 1993 fra Historisk Forening Værløse

stian 5.'s matrikel røber de førnævnte 3-vangsbrugets etablering
overordnede principper, og landskiftets 2 i Kirke Værløse. (5)
hovedtyper har ligget til grund for 3 for-
mer for forklaring på fastlæggelsen af I 0stdanmark var 3-vangsbruget tidens
landskiftet: løsen o. 1400 (6) på trods af, at det var en
radikal omvæltning, som skabte adskil-
I)Det følger gårdenes placering i lands- lige praktiske problemer.
byen (som solskifte ofte gør). Blot udmålingen af de mange, nye agre
2)Det er fastsat efter bolgrupper, (bol- krævede en vældig arbejdsindsats, og
skifte). deres endelige udformning medførte, at
3) Det er bestemt ved lodtrækning. gærder skulle fjernes og gamle digeskel
nedplejes. Bare den mindste vang,
Hvordan forholder Kirke Værløses land- Mellemvangen, skulle have etableret
skifte sig til disse 3 muligheder? omkring 380 nye agre.
Landsbybilledet viser tydeligt, at gård- Samtidigt hermed skulle landbrugs-
enes rækkefølge i landsbyen ikke er brugt, produktionen holdes oppe på normalt
derimod er både sol- og bolskifteprincippet niveau; selv en mindre nedgang kunne for
anvendt. nogle betyde hunger og måske død. Det
Det kunne tænkes, at lodtrækning blev betød, at omlægningen ikke måtte gå ud
brugt for at fastsætte en rækkefølge inden- over det sædvanlige høstudbytte og
for den enkelte bolgruppe, men denne græsning af kvæget, - skylden ikke at for-
mulighed udelukkes af bolgruppernes glemme.
skjulte struktur. Denne tyder derimod på, Derfor omlagde man en vang ad gangen
at intet var overladt til tilfældighederne, (= en om året) - hele rotationsprincippet
men at en ukendt faktor har spillet en rolle ville alligevel være 3 år om at blive fuldt
i planlægningen. ud indført.
Hvilken faktor? Det er umuligt at vide, Efter denne gamle ordning (se fig.3)
- den har været i glemmebogen i århun- havde en bolgruppe haft deres jordtillig-
dreder. Vi er derfor nødt til at gætte ud fra gende indenfor et bestemt, sammen-
det, vi ved og det, vi anser for sandsyn- hængende område. Hvis en sådan
ligt. bolgruppe blev udpeget til at blive den
Vi ved, at i tidligere tid var det ikke første vang, ville den miste ca. 2/3 af sin
ualmindeligt, at afgifter blev opkrævet i jord. (Disse 2/3 ville den få igen, når de
lægd d.v.s., at en gruppe bønder blev 2 sidste vange var opmålt).
afkrævet en vis sum; de måtte selv afgøre Det betød, at der opstod et altoverskyg-
indbyrdes, hvad den enkelte skulle betale gende problem, som måtte løses inden
efter devisen "den rige hjælper den fattige". opmålingen overhovedet kunne gå i gang:
Sådanne lægd kunne meget vel være an- Hvordan skulle bolets gårde svare skyl-
sat efter bol (jfr. bolet som takseringsen- den?
hed), og dette ligger til grund for det Selvom bolets bønder måske i praksis
følgende, som blot skal betragtes som en fik overdraget nogle jordstykker i de bol,
mulig forklaring på den skjulte struktur, - som skulle opmåle s senere (hvilket også
eller mere konkret: Hvorfor Kirke Værløses kunne være et spørgsmål om fordeling af
landskifte så ud, som det gjorde. arbejdet), var der brug for helt klare

13