Page 11 - Årsskrift 1993 fra Historisk Forening Værløse
P. 11
3-vangsbruget i Kirke Værløse
eller: Lokalplanlægning i middelalderen? (1)
Af Gurli Thuneby
Med udskiftningen i 1780 forsvandt 3- Hver bonde havde en/flere agre i hver
vangsbruget i Kirke Værløse. Dette dyrk- ås, og det betød, at Kirke Værløsebonden
ningssystem havde da omkring 400 år på havde ca. 85 agre liggende nær og fjernt
bagen, men primitivt kunne man ikke indenfor landsbyens jordtilliggende.
kalde det, tværtimod: 3-vangsbrugets ken- Meget tyder på, at præstens jord og andre
detegn var strukturering ned til mindste jorder, som hørte under kirkegodset, først
detalje. på et senere tidspunkt blev indlemmet i
3 overordnede principper lå til grund: 3-vangsbrugets dyrkningsfællesskab. Om
1) Forebyggelse af jordens udpining. Reformationen har været medvirkende
Midlet var afgrøderotation. Over en 3- årsag vides ikke, men omkring 1560, hvor
årig periode blev der først dyrket byg, landsbyen blev mageskiftet, og hele sog-
siden rug og det 3. år hvilede jorden, d.v.s. net kom ind under kronen, ser det ud til,
den blev brugt som fælled og blev der- at disse jorder var blevet en integreret del
med gødet af det græssende kvæg. af landsbyens jordtilliggende.
Næste trin i 3-vangsbrugets strukturering
2) Retfærdig jordfordeling. lå i de enkelte åse: Bøndernes agre lå i en
Bønderne i landsbyen fik alle del i både den ganske bestemt rækkefølge kaldt land-
gode muldjord og de stenede sandsletter. skiftet, hvoraf der er 2 hovedtyper:
3) Dyrkningsfællesskab. 1)Solskiftet, hvor landskiftet "følger solens
Det bestod i, at man enedes om, hvornår gang", d.v.s. at agrene altid holder den
sæden skulle ijorden, kornet høstes, gær- samme rækkefølge (ofte svarende til gårde-
derne repareres o.s.v. Dette var ikke ens- nes beliggenhed i landsbyen).
betydende med, atjorden var fælles: Hver
havde sin nøje tilmålte andel. 2) Bolskiftet, hvor agrene er samlet i grup-
per (ofte svarende til antallet af bol). En
3-vangsbrugets gruppes agre ligger altid sammen, men
udformning. grupperne imellem kan rækkefølgen vari-
ere i de forskellige åse.
Disse principper var med til at udforme - Og her er det nødvendigt med et lille
de rent fysiske forhold i 3-vangsbruget: sidespring om bolet.(2)
Al landsbyens jord var inddelt i 3 ind- Et bol har ingen fast definition kun et
hegnede områder, vange som på skift blev er sikkert: Det har flere funktioner i for-
brugt til byg, rug eller fælled. Hver vang hold til ældre tiders landbrugsjord.
bestod af et antal åse, som igen var opdelt Oprindeligt var det betegnelsen for et
i lange smalle agre, (se kortet næste side). bo-sted, et jordområde, der kunne brød-
9