Page 11 - Årsskrift 1993 fra Historisk Forening Værløse
P. 11

3-vangsbruget i Kirke Værløse




            eller: Lokalplanlægning i middelalderen? (1)

            Af Gurli Thuneby

            Med udskiftningen  i 1780 forsvandt 3-  Hver bonde havde en/flere agre i hver
            vangsbruget i Kirke Værløse. Dette dyrk-  ås, og det betød, at Kirke Værløsebonden
            ningssystem havde da omkring 400 år på  havde ca. 85 agre liggende nær og fjernt
            bagen, men primitivt kunne man ikke   indenfor  landsbyens  jordtilliggende.
            kalde det, tværtimod: 3-vangsbrugets ken-  Meget tyder på, at præstens jord og andre
            detegn var strukturering ned til mindste  jorder, som hørte under kirkegodset, først
            detalje.                              på et senere tidspunkt blev indlemmet i
              3 overordnede principper lå til grund:  3-vangsbrugets dyrkningsfællesskab. Om
            1) Forebyggelse af jordens udpining.  Reformationen  har været medvirkende
            Midlet var afgrøderotation.  Over en 3-  årsag vides ikke, men omkring 1560, hvor
            årig periode blev der først dyrket byg,  landsbyen blev mageskiftet, og hele sog-
            siden rug og det 3. år hvilede jorden, d.v.s.  net kom ind under kronen, ser det ud til,
            den blev brugt som fælled og blev der-  at disse jorder var blevet en integreret del
            med gødet af det græssende kvæg.      af landsbyens jordtilliggende.
                                                    Næste trin i 3-vangsbrugets strukturering
            2) Retfærdig jordfordeling.           lå i de enkelte åse: Bøndernes agre lå i en
            Bønderne i landsbyen fik alle del i både den  ganske bestemt rækkefølge kaldt land-
            gode muldjord og de stenede sandsletter.  skiftet, hvoraf der er 2 hovedtyper:

            3) Dyrkningsfællesskab.                1)Solskiftet, hvor landskiftet "følger solens
            Det bestod i, at man enedes om, hvornår  gang", d.v.s. at agrene altid holder den
            sæden skulle ijorden, kornet høstes, gær-  samme rækkefølge (ofte svarende til gårde-
            derne repareres o.s.v. Dette var ikke ens-  nes beliggenhed i landsbyen).
            betydende med, atjorden var fælles: Hver
            havde sin nøje tilmålte andel.         2) Bolskiftet, hvor agrene er samlet i grup-
                                                  per (ofte svarende til antallet af bol). En
            3-vangsbrugets                         gruppes agre ligger altid sammen, men
            udformning.                            grupperne imellem kan rækkefølgen vari-
                                                   ere i de forskellige åse.

            Disse principper var med til at udforme  - Og her er det nødvendigt med et lille
            de rent fysiske forhold i 3-vangsbruget:  sidespring om bolet.(2)
            Al landsbyens jord var inddelt i 3 ind-  Et bol har ingen fast definition kun et
            hegnede områder, vange som på skift blev  er sikkert: Det har flere funktioner i for-
            brugt til byg, rug eller fælled. Hver vang  hold til ældre tiders landbrugsjord.
            bestod af et antal åse, som igen var opdelt  Oprindeligt var det betegnelsen for et
            i lange smalle agre, (se kortet næste side).  bo-sted, et jordområde, der kunne brød-




                                                                                     9
   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16