Page 28 - Årsskrift 1991 fra Historisk Forening Værløse

hensyn til brandfaren. Men lygten skulle Midt i forrige århundrede fandt man
være iorden. Det fremgår af en forordning fra jordolien, hvoraf man ved destillation ud-
9. maj 1749 "I hver Gaard og Hus, hos hver vandt petroleum. I det efterfølgende halve
Familie skal haves en Lygte under 1Sletdalers århundrede blev der udtaget mange patenter
Mulet. For hvert Horn deri fattes eller er i på sikkerhedspetroleumslamper og lidt efter
stykker bedes 10 Skilling - og Lygten om den lidt anskaffede borgerne og bønderne en
er ubrugelig easseres. Ved visitation skal petroleumslampe.
derom eftersees". Jeppe Aakjær har i sin historie "Da Lam-
På den tid var der stor risiko for brand, og pen tændtes" med undertitlen "Et minde fra
konsekvensen var uoverskuelig. Her iVærløse firserne", beskrevet da SØren Sejbæk efter
kan vi tænke på "den forskrækkelige Ilde- mange overvejelser og modstand fra aftægts-
brand, som den 12. Februar 1794 om efter- mandens side anskaffer en lampe i købstaden
middagen kt. 1opkom i en Gaard iLI. Værløse og oplever vanskelighederne med "dette ny-
By". Der brændte ved den lejlighed 6 bønder- modens paafund". Den skal have petroleum
gårde, 33 fæstehuse og et antal mindre huse, påfyldt - og vægen skal have tid til at opsuge
ca. 200 mennesker blev husvilde. 8 år tid- petroleum - og må ikke skrues op så den oser
ligere havde der også været brand i Værløse. - men omsider "sendte Den Vidunderlige et
Den opstod i Kroen - og også ved den lejlig- strømmende Lys ud over den lave Stue, så
hed brændte nogle naboejendomme. enhver Genstand laa badet i Dens strå-
Det var en almindelig foreteelse at trans- lebundter". Også på Mosegaarden anskaf-
portere ild eller gløder fra et sted til et andet. fede man petroleumslamper - måske kun til
Det kaldtes "at bære ild ud". Om vinteren øverstestuen. Det var utrolig bedre belys-
sørgede man for, at der til stadighed var ning, som man kunne læse ved uden at an-
gløder i arnen - det mest brandsikre sted i strenge øjnene, men også dyrere at anvende
huset. end tællepråsen.
Herfra kunne man så fyre i bageovnen, Få år efter, at petroleumslampen var an-
under gruekedlen og i bilæggerovnen, tilbe- skaffet de fleste steder i by og på land,
rede den varme mad, og bære ild til tælleprås, oplevede danskerne rationering af petroleum
olielampe eller lygter. Og hver gang var det som følge af l. Verdenskrig.
en risikabel procedure. Sophie Petersen, Mosegaarden fortæller i
Var ilden gået ud, måtte man slå gnist med sin første dagbog, at familien ved juletid
fyrtøjet, som bestod af flint og stål. Gnisten 1917 fik l liter petroleum forærende, fordi
skulle antænde letantændeligt materiale, trø- der var mangel allerede dengang.
ske, tørrede svampe, halm eller spåner, som Rundt om på gårdene i Værløse var det
måtte hentes, tilberedes og opbevares omhyg- vanskeligt at affinde sig med tællepråsens
geligt. Desværre har museet ingen fyrtøj i beskedne lys, når man havde oplevet
samlingerne. petroleumslyset og derfor anskaffede mange
Først i 1826 fremstillede den engelske karbidlamper. I virkeligheden er navnet mis-
apoteker John Walker den første "stryge- visende, idet det er acetylen, der brænder.
stikke". Lidt senere begyndte man at dyppe Lampen er indrettet med et reservoir til
træpinde i svovl og gult fosfor, men disse kalciumkarbid og en beholder til vand. Når
svovlstikker var meget letantændelige og vandet gennem et tyndt rør kommer i forbind-
blev forbudt i 1874. De sikre tændstikker else med karbid dannes acetylen, der er luft-
blev patenteret i Sverige i 1844, men de var formig og kan antændes og brænder med en
længe om at slå igennem. stærkt lysende flamme. Det var ikke muligt at
På samme måde gik det med petroleums- slukke lampen, førend enten karbid eller
lampen. vand var opbrugt, og det var ikke ufarligt at

26