Page 27 - Årsskrift 1991 fra Historisk Forening Værløse

dem og stolperne nogen skade. Fordrister sig former - gulvstager, bords tager, med og uden
nogen dertil og angribes, skal han straffes indstillelig højde.
paa Bremerholm i jern i 3 aar", Så også Jernstager til eet eller flere lys, til at
dengang tog man forholdsregler mod hær- hænge i loftet eller på væggen, forsynet med
værk. hejseklemme osv.
Selvom Ole Rørrier havde tilknytning til Et morsomt og værdifuldt tilbehør til
provinsen - han havde sit landsted i Vrids- udnyttelse af et enkelt lys er den såkaldte
løsernagle - hvor han oprettede et observato- skomagerkugle. Den bestod af en glaskugle
rium, formåede han ikke at påvirke regenten fyldt med vand og anbragt ved arbejdspladsen.
til at udstrække sin omsorg til landdistrik- Den runde vandfyldte glasbeholder virker
terne på det belysningsmæssige område - og som lup og samler strålerne fra tællepråsen
landsbyerne fik ikke natbelysning. og intensiverer lyset, hvor man har brug for
Bønderne - også i Værløse - fortsatte at se klart.
deres daglige arbejde under de sædvanlige Lysedugen havde et tilsvarende formål.
betingelser, og de var fortsat henvist til at få Det hvide lærred reflekterede lyset bedre end
de større udendørs arbejder fra hånden inden den gråbrune bordplade.
dagslyset forsvandt. Tilbage blev kun de I udstillingen af gamle lyskilder på Mose-
mere stilfærdige sysler, der kunne klares gaarden findes også et eksempel på den åbne
omkring bordet, med den ene tælleprås tændt skålformede lampe kolaen (oldnordisk), som
eller i lampens skær. Man var meget spar- også blev anvendt på langbordet i bøndergår-
sommelige på bøndergårdene helt op til mid- dene - Den form, som blev anvendt fra ca.
ten af 1800-tallet med hensyn til brugen af 1600-1850 havde 2 skåle af jern. Den øverste
lys. Det var bekosteligt og arbejdskrævende var til olien og forsynet med een eller flere
at fremstille tællelys. spidser, hvor vægerne skulle ligge og den
Når fåreslagtningen var til ende begyndte underste beregnet til at tage dryppet fra
lysfremstillingen enten ved støbning eller vægerne.
ved at dyppe vægerne i den smeltede talg. Olie- og tranlamper har iøvrigt været
Undertiden tiIsatte man oksetalg, der forbed- anvendt i flere tusind år - også i Danmark.
rede lysets kvalitet. Det løb ikke så meget. Ved Gudsø vig ved Fredericia fandt man for
løvrigt var det også et problem, at fremstille år tilbage sammen med andet husgeråd en
væger, der forbrændte samtidig med talgen. tranlampe af ler, som er blevet dateret til ca.
Men det lykkedes først sent, og indtil det 4000 f.Kr. (Ertebøllekulturen).
tidspunkt klippede man vægen under af- I vintermånederne kunne det ske, at ar-
brændingen med en speciel lysesaks, som er bejdet i stald og lade ikke var afsluttet i
udstillet på Mosegaarden sammen med en dagtimerne, og som myndighederne påpe-
række gamle belysningsrekvisitter. gede i reskript af 10. december 1687 "det
Lysholdere har fra de ældste tider givet Lys, som Bonden lader tærske ved, bør Han
inspiration til brugerne til fremstilling af vel forvare". Lygten har derfor holdt sit
opfindsomme og ofte smukke former. For- indtog - først som arbejdslampe.
målet med en lysholder er at holde lyset Stald- og arbejdslygten kender de fleste
oprejst og sikret mod at vælte. som en firkantet lygte afkantbukketjernplade
Derfor har man tidligt anbragt lyset i en med en udluftning foroven, der samtidig
lerklump med hul i. isolerede imod den opadstigende varme. Lyg-
Lerstager har utallige former - hånd- ten var forsynet med et håndtag af jerntråd.
formede, drejede, pyramideformede, med og De 4 glas kan let udskiftes, hvis de går itu. Vi
uden dekoration, een - eller flerarmede. kender dog også lygter gjort i træ, men det
Træstager - også disse har mangfoldige ubrændbare materiale var at foretrække af

25